Beskrivelse
Denne dejlige ferielejlighed er beliggende i Havnebyen på Sjællands Odde, her kan du nyde både den skønne udsigt over havet og livet i det hyggelige fiskerleje.
Velkommen indenfor
Så snart du åbner døren til lejligheden vil du fornemme den gode stemning. Du vil hurtigt komme ned i gear, få pulsen ned og mærke at nu er det ferietid. Den dejlige stue er rammen om hyggelige stunder i brændeovnens skær. Ligesom børnene vil sætte pris på et brætspil omkring sofabordet. Køkkenet er stort og meget veludstyret, særdeles velegnet til dig, der står for frokosten.
Nyd livet udenfor
Ferielejligheden er beliggende kun 10 m fra havet og i gåafstand til gode fiskerestauranter og en lille fiskehandel, hvor du kan købe friske fisk med hjem til frokost. Den lokale vin fra vingården Ørnberg, der flere gange er kåret som Danmarks bedste, vil du elske at smage. I byen skal du også huske at besøge museet, der i tekst og billeder fortæller historien om dengang man landede masser af tun i havnen. I området er der også mulighed for gode aktiviteter såsom cykel, vandre eller badeture. Her er der kort sagt mulighed for at få helt unikke oplevelser, du vil huske længe efter din ferie er slut.