Logo_Web

Nybygget kva­li­tets­som­mer­hus til livs­ny­der­ne – klart fra 2025

Hus-ID: LF14344
Følvigvej 44, Nordsalling
8 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Du kan se frem til at holde den skønneste livs­ny­der­fe­rie, når den foregår på Følvigvej 44 på Salling. Huset ligger på en stor, grøn na­tur­grund, og der er kun 200 meter til Lim­fjor­den, mens de indendørs arealer byder på en lækker stue, tre dejlige soveværelser samt spabad og sauna på det største badeværelse.

Velkommen indenfor
Det sort­ma­le­de sommerhus er nyopført og klar til at danne rammen om en ferie i lækre, tjekkede om­gi­vel­ser – perfekt til af­slap­ning og hygge året rundt. De store vin­du­es­par­ti­er inviterer sollyset indenfor og sørger for, at du kan nyde for­bin­del­sen til de smukke na­tu­rom­gi­vel­ser – også selvom tiden bliver brugt på boglæsning, brætspil og mad­lav­ning inden døre. Om natten er der tre gode soveværelser at fordele sig på, og husets hems kan også tages i brug, så i alt kan I være op til seks voksne og to børn. Stuens brændeovn kan gøre in­d­re­li­vet ekstra hyggeligt og stem­nings­fuldt, og hvis du og dine kære trænger til at koble helt af, er det skønt, at det store wel­l­nessba­deværelse har både spabad og sauna.

Nyd livet udenfor
Selvom det er fristende at tage fe­ri­e­da­ge­ne i helt roligt tempo inden døre i som­mer­hu­set, får du sikkert også lyst til at rykke ud i det fri, når solen står højt på himlen. Ter­ras­se­miljøet måler hele 60 m2, så der er flere op­holds­plad­ser at vælge imellem, og takket være de gode havemøbler og lig­ge­sto­le, skal du nok få det kom­forta­belt, når du læner dig tilbage med en kølig for­frisk­ning ved din side. Na­tur­grun­den er med sine 2992 m2 dejligt stor, så I har masser af plads til leg, hygge og boldspil, og det åbne landskab ud mod fjord­ky­sten er med til at un­der­stre­ge for­nem­mel­sen af ro og af­slap­ning.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fra som­mer­hu­set tager det kun et par minutter at gå ud til kysten, hvis du vil helt hen til vand­kan­ten for at slå smut, soppe og bade eller bare nyde udsigten over Harre Vig. Det giver fred i sindet at bo i et lille som­mer­hu­s­område så tæt på fjorden, og hvis du trænger til at komme helt ned i tempo, kan en stor del af ferien oplagt bruges på at vandre eller cykle i det naturskønne område. Spiller du golf, har du nem adgang til Harre Vig Golfklub, og hvis du vil kite- eller windsurfe, finder du et godt surfspot ved Glyngøre. I den hyggelige havneby finder du også et godt udvalg af spi­se­ste­der, og hvis børnene skal forkæles med en dag med sjove for­ly­stel­ser og badeland, tager det knap et kvarter at køre til Jesperhus Feriepark.

Andre faciliteter

2 børn
6 voksne
1 stk husdyr
140 m² Hus
Bygget i 2024
2.992 m² Grunda­re­al
Elvarme
Elkedel

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Bryggers
Hems
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

200 m til stranden
7,0 km til re­stau­rant
10,0 km til golfbane
200 m til fjorden

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Limfjorden

Feriepartner Limfjorden

Hos Feriepartner Limfjorden er vi et passioneret og erfarent team, der tilbyder unikke ferieoplevelser i Limfjordsområdet. Vi arbejder målrettet for at sikre både sommerhusejere og feriegæster den bedst mulige oplevelse med personlig service og professionel rådgivning. Vores stærke lokalforankring giver os en unik indsigt i området, hvilket gør, at vi kan tilbyde løsninger, der passer til alles behov. Vi lægger stor vægt på kvalitet, pålidelighed og nærvær, og vi stræber altid efter at optimere vores service for at skabe de bedste ferieminder for vores gæster. Vi er altid tilgængelige for rådgivning og støtte, hvilket gør os til et betroet valg for både gæster og ejere. Vi er mere end et bureau – vi er dit lokale bureau ved Limfjorden!

Feriepartner Limfjorden