Logo_Web

Utrolig flot feriehus på lukket vej ved Ålbæk Strand

Hus-ID: LF12042
Ålbækparken 142, Sydsalling
6 gæster
1 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

For enden af en lille vej i et grønt som­mer­hu­s­område ved Ålbæk Strand står dette fine feriehus klar til at byde jer velkommen.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set er opført i 1995, og er blevet grundigt renoveret i 2021, så det fremstår som næsten nyt. Rummene er lyse og ind­by­den­de indrettet, og inden døre finder I alt, hvad I skal bruge for at holde en hyggelig og kom­forta­bel ferie. I op­holds­rum­met, hvor stue og køkken er forenet, er der både brændeovn og var­me­pum­pe med køl, så I kan få en passende tem­pe­ra­tur uanset vejret. Der er desuden tv med Chro­mecast, hvis I trænger til lidt un­der­hold­ning, og når der skal kok­ke­re­res, har I gode ar­bejds­for­hold i det ve­lud­sty­re­de køkken. I forlængelse af op­holds­rum­met ligger en dejlig udestue med skønt ly­sind­fald og fri udsigt til den grønne have. Udestuen byder blandt andet på en dobbelt sovesofa, hvilket er et godt sup­ple­ment til soveværelsets dob­belt­seng og til anneksets to en­kelt­sen­ge.

Nyd livet udenfor
Fra både stuen og udestuen har I direkte adgang til et stort og delvist overdækket ter­ras­se­miljø, der breder sig øst, syd og vest for som­mer­hu­set. Mod nord er der også en mindre terrasse, så det er nemt at finde den helt rette op­holds­plads, uanset om I er til sol eller skygge. Grunden er på 2608 m2 og altså dejligt stor, så der er masser af plads til at spille havespil og lege.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fe­ri­e­hu­set ligger for enden af en lille vej i et fredeligt sommerhusområde, der ligger lige ud mod den børne­ven­li­ge Ålbæk Strand. Fra huset tager det kun få minutter at gå til fjorden, og lidt længere henne langs med stranden er der badebro. På den lokale cam­ping­plads har I mulighed for at købe is, hvis den friske luft og badeturen vækker lækker­sul­ten, og i Lihme få kilometer væk kan I klare ferieindkøbene. Ve­stsal­ling er et dejligt sted at holde ferie: For eksempel bor I tæt på halvøen Kås, som er et fan­ta­stisk naturområde med en afmærket van­dre­ru­te, og der er bare seks kilometer til Spøttrup Borg, som er Danmarks bedste bevarede mid­delal­der­borg.


Andre faciliteter

6 voksne
1 stk husdyr
1 stk Antal etager i lejemålet
86 m² Hus
Bygget i 1995
2.608 m² Grunda­re­al
Renoveret i 2021
Elvarme

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Havestue
Køkken
Soverum
Stue

Afstande

500 m til stranden
3,0 km til indkøb
5,0 km til re­stau­rant
20,0 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Limfjorden

Feriepartner Limfjorden

Hos Feriepartner Limfjorden er vi et passioneret og erfarent team, der tilbyder unikke ferieoplevelser i Limfjordsområdet. Vi arbejder målrettet for at sikre både sommerhusejere og feriegæster den bedst mulige oplevelse med personlig service og professionel rådgivning. Vores stærke lokalforankring giver os en unik indsigt i området, hvilket gør, at vi kan tilbyde løsninger, der passer til alles behov. Vi lægger stor vægt på kvalitet, pålidelighed og nærvær, og vi stræber altid efter at optimere vores service for at skabe de bedste ferieminder for vores gæster. Vi er altid tilgængelige for rådgivning og støtte, hvilket gør os til et betroet valg for både gæster og ejere. Vi er mere end et bureau – vi er dit lokale bureau ved Limfjorden!

Feriepartner Limfjorden