Beskrivelse
Indendørs hygge nær brændeovnen, solskinstimer på terrassen og udflugter i smukke naturomgivelser. Uanset vejret er der altid noget at tage sig til, når I holder ferie i dette charmerende sommerhus, der ligger på en stor grund få hundrede meter fra Lakolk Strand.
Indretning
Sommerhuset er opført helt tilbage i 1949, så der har været god tid til at fremelske den hyggelige atmosfære, som kan mærkes i alle rum. Og på trods af husets originale charmetræk er mange gode forbedringer kommet til gennem årene – inklusiv en vaskemaskine på badeværelset samt et stort TV med parabol og DVD. Foruden det førnævnte badeværelse er husets 77 m2 fornuftigt fordelt på to soveværelser og en stue med åben forbindelse til et funktionelt indrettet køkken. I stuen er en brændeovn med til at skrue op for både hyggestemningen og varmen, så begge dele kan I nyde godt af, når I slapper af i sofaafdelingen eller deler et godt måltid ved spisebordet.
Udendørs
Sommermåltider og meget mere kan også foregå ude i det fri på sommerhusets dejlige terrasse. Takket være afskærmningen er det nemt at finde en dejlige opholdsplads med læ, og alternativt kan I sætte jer ud på havens græsplæne og læne jer tilbage i havemøblerne.
Beliggenhed
Det charmerende sommerhus ligger på strandsiden af Lakolk-vejen, så I skal ikke krydse befærdede veje for at komme ned til vandet. I stedet kan I spadsere ned mod klitterne, hvor en sti fører jer gennem det kuperede kystlandskab, og efter få hundrede meter står I med udsigt over den storslåede Lakolk Strand. Det er en dejlig badestrand med lavt vand, og så regnes den ligefrem for en af Europas bredeste sandstrande, så der er masser af plads til at lege, flyve med drage og endda ride på stranden. Bilkørsel er tilladt på dele af stranden, mens andre er uforstyrrede, og der er også et område til windsurfere. Får I vækket appetitten af udelivet på stranden, er det rart, at Lakolk Butikscenter ligger lige i nærheden. Her kan I købe ind og shoppe i småbutikkerne, inden I sætter jer og får en god bid mad på et af spisestederne.