Beskrivelse
I har fri udsigt til Vadehavet og den grønne strandeng, når I holder ferie i dette dejlige sommerhus i Kongsmarks på Rømøs østkyst. En lækker ude spa er en af de moderne detaljer, der forsøder tilværelsen, og takket være de mange indendørs kvadratmeter kan I sagtens samles 11 personer i huset.
Indendørs
Efter en renovering i 2018 kan I se frem til en skøn ferie i lyse og indbydende rammer – endda med udsigt til Vadehavet fra blandt andet køkken-alrummet og førstesalen. Sommerhuset måler 200 m2 fordelt på to etager, så I har masser af plads til at hygge jer sammen – og til at finde en rolig stund i ny og næ. Det sociale liv kan især udspille sig i stueplan, hvor I finder et lækkert køkken-alrum såvel som to dejlige stuer en suite. I den ene stue hænger et fladskærms-tv med Chromecast på væggen, og i det andet står en flot kakkelovn klar til at sprede varme. Ved siden af køkken-alrummet finder I et legerum til børnene, og planløsningen byder også på et stort bryggers, et badeværelse og et enkelt soveværelse. Fra entréen kan I tage trappen op til førstesalen, der byder på endnu et badeværelse og fem gode soveværelser.
Udendørs
Grunden er stor og ligger i første række til vandet, og uanset om I spiller fodbold på græsplænen, skyller jer under udebruseren eller slapper af på den østvendte terrasse, kan I nyde udsigten. Sommerhusets lækre ude spa er også placeret på vandsiden, og i en vestvendt krog finder I endnu en terrasse, hvor I kan nyde dagens sene solstråler, mens I griller og får en kølig forfriskning ved havebordet.
Beliggenhed
Vadehavet, der kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 2014, er en af de oplagte grunde til at holde ferie på Rømø, så det er selvfølgelig en ganske særlig oplevelse at bo lige ud til det unikke vådområde. Derudover har I bare fem minutters gang til Kirkeby Plantage, der byder på en stor naturlegeplads, en hundeskov og gode ruter, I kan følge til fods eller på cykel. I bil eller på cykel kommer I nemt frem til Havnebys fiskebutikker og restauranter eller til den dejlige Lakolk Strand ud mod Vesterhavet, og hvis I følger Rømø-dæmningen ind til fastlandet, har I fri adgang til badelandet i Skærbæk-centret.