Beskrivelse
Du kan allerede nu begynde at glæde dig til at holde ferie i lyse og indbydende omgivelser, når valget falder på dette flot renoverede rækkehus ud mod Vadehavet.
Velkommen indenfor
Huset, der ligger som del af feriebebyggelsen West Apartments, er blevet renoveret på vellykket vis i 2024, så du kan blandt andet se frem til at lave mad i et helt nyt køkken, når du vil forkæle dig selv og dine kære med brunch eller andre lækre feriemåltider. Der er også kommet nye gulve og nyt møblement, og alt i alt er der en skøn atmosfære i rummene, der indbyder til at tage dagene i helt roligt tempo. Huset ligger i anden række ud mod kysten, men på grund af den gennemtænkte arkitektur og den skrånende grund er der sørget for, at du kan se Vadehavet gennem stuens store østvendte vinduesparti.
Nyd livet udenfor
Fra stuen har du direkte adgang til en lukket terrasse, der vender mod øst og dermed også ud mod Vadehavet. Det er rart at kunne drikke morgenkaffe med udsigt til vandet og den høje himmel – tænk at holde ferie lige ud til at unikt naturområde, der ligefrem har en plads på UNESCO’s verdensarvsliste! Senere på dagen kan du overveje, om driverlivet i stedet skal foregå på den vestvendte terrasse, der også er udstyret med havemøbler. Ved rækkehuset er der god plads til at parkere, og øst for bebyggelsen breder et grønt fællesområde sig ud mod kysten.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Med sådan en beliggenhed er det naturligvis oplagt at se nærmere på Vadehavet, der skifter udseende i takt med tidevandets skiften. Som introduktion til den enestående natur kan du passende tage på en guidet tur – for eksempel en østerssafari, hvor du vandrer ud for at samle østers direkte fra den bløde havbund. Som en anden skøn udflugtsmulighed kan du tage turen tværs over øen for at bade i Vesterhavet ved Lakolk Strand eller Sønderstrand. Vækkes lysten efter et godt måltid mad, kan du tage den korte tur til Havneby, som byder på alt fra en kro til et pandekagehus og selvfølgelig en fiskehandler. Der er også et velassorteret supermarked i byen, hvis du foretrækker at tilberede aftensmaden hjemme i sommerhuset.