Beskrivelse
Dette dejlige sommerhus, er perfekt til dig der trænger til at koble fra og komme ned i gear. Det er beliggende nær stranden ved Sj. Odde, her kan I både bade og fiske.
Indretning
I huset er der en dejlig stue, her kan du fordybe dig i en god bog eller bare nyde stilheden. I det hyggelige køkken kan I tilberede en god frokost. Der er badeværelse med brus samt 3 gode soveværelser, de to med dobbeltsenge, det sidste med enkeltseng. På den hyggelige terrasse, kan I nyde solen fra morgen til aften eller måske komme et par gode bøffer på grillen mens I nyder et godt glas vin.
Beliggenhed/området
Dejlig grund tæt på Sejerøbugtens bølger. Tag cyklerne ad bagvejen og udforsk Odden, besøg søheltens grav, den charmerende Havneby med restauranter, røgeri, tunmuseum og fiskeri udsalg samt Gniben, spidsen af Sjælland, helst i solnedgang. Hvis du kan lide at fiske er der særdeles gode muligheder for at fange frokosten. Tæt på huset finder I også nogle af Danmarks bedste vine på vingården Ørnberg, der bestemt også er et besøg værd.