Beskrivelse
200 meter fra stranden
Hyggeligt feriehus beliggende i attraktivt område på Skansehage. Her er ikke langt til de gode badestrande.
Indretning
Dejligt lyst og venligt feriehus med skøn og nutidig indretning. Køkken/alrum med god køkkenbordplads og hyggelig spiseplads. Stue med brændeovn. 3 rummelige værelser og skønt badeværelse. En dejlig terrasse omgiver huset, en del af den er overdækket. Her kan du sidde og nyde solen og lytte til fuglefløjt.
Beliggenhed/området
Feriehuset ligger mellem Skansebugten og Kattegat. Du vil ofte opleve at surfere og kitsurfere slår sig løs i Skansebugten. Her er der også mange der har kajakken med og nyder at ro langs bugten og længere ind i Isefjorden.