Stort nybygget sommerhus med aktivitetsrum tæt på Isefjorden
Hus-ID: 14232Her har I muligheden for en både sjov og afslappende ferie. Dette store nybyggede sommerhus rummer nemlig et stort aktivitetsrum med poolbord og dart og udendørs en kæmpe terrasse med vildmarksbad. Husets størrelse giver jer muligheder for at invitere venner og familie med på ferie.
Velkommen indenfor
Indendørs i dette fantastiske sommerhus mødes du af lyse og indbydende rum med højt til loftet. Sommerhusets hjerterum er helt centralt i huset, nemlig det store køkken/alrum som inviterer til mange hyggelige stunder med madlavning og afslapning ved det store spisebord. I aktivitetsrummet kan I slippe konkurrencegenet løs og dyste i både pool og dart, hvis der da ikke skal slappes af i sofaen. Med sommerhusets gode planløsning og de mange kvadratmeter, kan venner og familie samles til en hyggelig ferie.
Nyd livet udenfor
Udendørs er der masser af plads på terrassen, så her kan solen nydes fra middag til aften. Bliver solen for meget kan der slappes af i de skønne loungemøbler på den overdækkede del af terrassen. En lang dag kan afsluttes i det dejlige vildmarksbad med et godt glas vin og en snak om morgendagens begivenheder. Sommerhuset er beliggende tæt på Nordkanalen hvor der kan fiskes både gedde, karper, aborrer og flere arter. Dog skal du huske at købe et særskilt fiskekort til kanalen. Skal du have en dukkert så kan du springe i vandet ved Isefjorden. Her kan du også fiske med et gyldigt fisketegn og være heldig at fange en havørred og især hornfisk i sæsonen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset er beliggende i det skønne Odsherred ikke langt fra de mange smukke marker på de inddæmmede fjorde. Markerne på Lammefjorden, ”Odsherreds spisekammer”, er kendt for deres høje kvalitet af fødevarer. Vi kan anbefale en tur ud til Besøgsmarken i Fårevejle, hvor der kan ses nærmere på de forskellige grøntsager der dyrkes. En udsøgt middag kan opleves på Dragsholm Slot, der besidder 1 Michelinstjerne, hvor de anvender mange af Lammefjordens grøntsager i køkkenet. Skal dagen tilbringes ude i det fri, så kan en tur i Grevinge skov eller en kajaktur langs med kysten være en god måde at komme ud og nyde naturen. En spændende dag for både store og små kunne være en dag i forlystelsesparken Sommerland Sjælland eller et besøg på Odsherreds Brandmuseum i Asnæs.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv
Vand inklusiv



