Beskrivelse
Rigtig hyggeligt sommerhus, beliggende på Fyrrevænget i Tofteløkken på Nordfyn - vejen tættest på havet - 60 mtr. fra børnevenlig badestrand. Huset indeholder en kombineret spise- og opholdsstue med varmepumpe og brændeovn og i åben forbindelse med køkkenet. Desuden udgang til terrasse og have. Derudover er der 3 soveværelser og et badeværelse. Et rigtig godt hus med en god beliggenhed, der er det perfekte udgangspunkt for mange forskellige aktiviteter og udflugter – eller måske en tur med fiskestangen.
Området
Tørresø er et dejligt roligt sommerhusområde beliggende i umiddelbar forlængelse af Hasmark Strand. Området ligger 11 km nord for Otterup hvor der er lille gågade med mange butikker, restauranter og et hyggeligt miljø. Ca. 5 km fra området ligger Hasmark Camping med badeland, wellnesscenter og restaurant.Odense ligger kun 20 km fra området med mange spændende seværdigheder. Tag på en skøn sejltur på Odense Å fra centrum af byen og ud til Odense Zoo, eller besøg det spændende H. C. Andersens Hus.