Beskrivelse
Indendørs
Lejligheden ligger på første og anden sal. På 1. salen møder du en entré, et stort soveværelse med dobbeltseng, skab og stole, samt et badeværelse med sauna, vaskemaskine, tørretumbler og et nyt spabad. Desuden er der et veludstyret køkken med opvaskemaskine, mikroovn, spiseplads og udgang til balkon/altan. På 2. sal er der yderligere 2 soveværelser, et lille badeværelse samt en stue med udgang til balkon/altan og brændeovn der er etableret med bio ovn, så du slipper for at fyre med træ, men kan nyde flammerne gennem glasset. Fra stuen er der stige op til en hems hvor der er 2 madrasser.
Udendørs
I den hyggelige købstad Bogense, ligger Bogense Strand feriecenter med 39 huse. Hvert hus er med 4 lejemål pr hus og denne er placeret øverst med 1. og 2. sal. Lejligheden har kig til havet fra balkon/altan, hvor der også er havemøbler og grill. Området ligger meget tæt på badestrand, legeplads, havnen og der er gode indkøbs muligheder og restauranter.
Beliggenhed
I nærheden er der etableret ny stor bred badestrand med fint sand, tæt på lejligheden ligger den store Bogense svømmehal der er til glæde for alle gæster. Bogense Marina ligger også tæt på og har plads til næsten 800 skibe, den skaber sammen med den gamle havn et fantastisk miljø med butikker og restauranter, eller du kan tage et kig på byen som rummer masser af små byhuse, butikker og et rigtigt bymiljø. Du kan komme på fisketur, opleve naturområdet gyldensten og spiller du golf er det også muligt på H C Andersen golfbanen ved Gyldensten. Herud over er der ikke langt til alle Fyns attraktioner -alt kan nås på lidt tid og få km.