Beskrivelse
Denne ferielejlighed er beliggende i den hyggelige by Strib, tæt ved Middelfart. Lejligheden indeholder i stueplan et veludstyret køkken med spiseplads samt en stor entré. I kælderen er der en lille stue samt et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. På førstesalen er en repos, et badeværelse samt to soveværelser.
Området
Strib er en hyggelig by omgivet af vand kun 5 km fra Middelfart. I Strib er der butikker, svømmehal, restaurant, en dejlig sandstrand og gode fiskemuligheder. Et perfekt område for naturelskere. Huset er beliggende på byens forretningsgade. Middelfart er en af Fyns smukke købstæder med en hyggelig gammel bymidte og en flot, moderne havnefront med caféer, restauranter og en mindre marina. Her er gågade med mange spændende butikker. Naturen omkring Middelfart er utrolig smuk. Her kan man gå fra havnefronten til et stort skovområde, som grænser ned til Lillebælt. Området er meget kuperet med smukke bøgeskove, klinter og dejlige badestrande.