Beskrivelse
Indendørs
Hyggeligt sommerhus der løbende er moderniseret. Huset indeholder et køkken i åben forbindelse med den hyggelige stue med spiseplads, brændeovn, energibesparende varmepumpe og udgang til terrassen. Derudover er der 2 soverum, et badeværelse samt et bryggers med både opvaskemaskine og vaskemaskine. På grunden er der desuden et anneks på 15m2, som kan bruges til opholds- og aktivitetsrum for de større børn.
Udendørs
Feriehuset er beliggende i det attraktive sommerhusområde Vejlby Fed nord for Middelfart. Huset ligger på en stor havegrund med græsplæne og en god terrasse med havemøbler, grill og udendørs bruser hvor strandsandet kan skylles af.
Beliggenhed
Vejlby Fed er et af Nordvestfyns bedste sommerhusområder med en dejlig børnevenlig sandstrand samt campingplads med indkøbsmuligheder, minigolf og et udendørs mini-badeland (mod betaling). Der er mulighed for opladning af elbiler, ved campingpladsens ladestandere, der er til fælles afbenyttelse for hele området.6 km fra området ligger købstaden Middelfart med gågade, restauranter og et hyggeligt havnemiljø. Odense ligger 30 minutters kørsel fra området. Her ligger bl.a. den smukke Odense Zoo og mange andre spændende seværdigheder. Nyd også en sejltur på Odense Å. Der sejles dagligt fra centrum af byen. En af Danmarks største attraktioner LEGOLAND® ligger kun 1 times kørsel fra området.