Beskrivelse
I det naturskønne område Bro Strand på Nordvestfyn ligger dette ferierækkehus med udsigt til den børnevenlige strand. Huset ligger i forbindelse med to andre ferieboligerud til et grønt område, som skråner ned mod vandet. Huset består af et soveværelse med dobbeltseng, et soveværelse med køjeseng, en hyggelig entré, et badeværelse samt en hyggelig stue i åben forbindelse med det lille køkken med opvaskemaskine. Udgang til terrasse med havudsigt.
Området
De små sommerhusområder Bro Strand og Varbjerg Strand ligger i direkte forlængelse af hinanden mellem Middelfart og Bogense. I Bro Strand er der en flere aktivitetsmuligheder bl.a. stor legeplads, beachvolleybane, petanquebane og fodboldbane. Varbjerg byder på en lille, hyggelig bådehavn og dejlig børnevenlig sandstrand. Landsbyen Brenderup ligger kun 3 km fra området med en lokal Brugs, et pizzeria samt en bager. Middelfart ligger 15 km fra området med en dejlig gågade, restauranter og en renoveret havnefront. 30 minutters kørsel fra området ligger Fyns største by Odense. Her ligger bl.a. Odense Zoo, en meget smuk zoologisk have, H. C. Andersens Hus og mange spændende museer. Odense har kilometervis af gågade med butikker for enhver smag samt hyggelige caféer og restauranter. Fra centrum er det muligt at tage på åfart, en smuk sejltur langs Odense Å.