Beskrivelse
Ved Langø oppe på Fyns Hoved ligger dette fine sommerhus fra 1985. Huset er i 2016 blevet total renoveret, og fremstår i dag lyst, lækkert og åbent.
Selve huset indeholder 3 soveværelser – alle med dobbeltsenge. Et pænt, åbent køkken i forbindelse med stue og spisestue. Fra stuen er der udgang til en stor terrasse, hvor man kan nyde solen, aftensmaden eller blot en kop kaffe. Huset har desuden et dejligt badeværelse med brus og gulvvarme.
Boligen ligger på en stor og åben grund, hvor der er rig mulighed for bold og leg
Er man til en tur i bølgerne, så er vandet blot få hundrede meter væk, og her findes også fælles badebro.
Området
Langø er et smukt naturområde for dem der holder af fred og ro. Her er små hyggelige grusveje med feriehuse og smukke naturstrande. Tag også fiskestangen med, her er nemlig rigtig godt at fiske. Den idylliske fiskerby Kerteminde ligger 16 km fra Langø, og er et besøg værd med mange spændende butikker, restauranter, caféer og seværdigheder for både store og små. Besøg bl.a. Fjord & Bælt, et maritimt center med marsvin, sæler og undervandstunnel, Johannes Larsens Museum, Ladbyskibet med Danmarks eneste skibsgravsted fra vikingetiden og de mange spændende gallerier i området. Kerteminde byder også på masser af aktiviteter om sommeren med hyggelige markedsdage, loppemarkeder, sportsarrangementer og ikke mindst den årligt tilbagevendende Kirsebærfestival.