Beskrivelse
Pænt og charmerende bjælkehus, beliggende i det naturskønne område Lyby Strand, kun 10 minutters kørsels fra Skive. Huset indeholder en stor stue med loft til kip, brændeovn, energibesparende varmepumpe samt udgang til terrasse og have. Derudover er der et pænt køkken i åben forbindelse med spiseplads og opholdsstue, et badeværelse, 3 soveværelser, et lille rum med vaskemaskine samt en entré. Et rigtig hyggeligt sommerhus ved børnevenlig badestrand på Salling ved Limfjorden.
Området
Lyby Strand er et uspoleret feriehusområde med flot natur, en god badestrand med 100 m lang badebro samt spisested. Her er der gode betingelser for aktiviteter til vands som f.eks. lystfiskeri, windsurfing og svømning. Området ligger i kort afstand fra Skive med en stor lystbådehavn, mange butikker, caféer og restauranter samt et stort badeland. Også nogle af områdets store attraktioner såsom Jesperhus Feriepark eller middelalderborgen Spøttrup Borg ligger indenfor rækkevidde.