Flot og moderne sommerhus i naturskønne Sillerslevøre
Hus-ID: LF13025Hvordan skal jeres næste ferie se ud? Hvis I drømmer om at komme helt ned i tempo og ud i Danmarks smukke naturomgivelser, er dette moderne sommerhus i Sillerslevøre på Sydmors den helt rette base.
Velkommen indenfor
Her på adressen har I ikke bare flot natur lige udenfor døren, for I kan nemlig også nyde den, når I slapper af i stuens sofa. Rummets store vinduesparti giver jer frit udsyn til det omkringliggende landskab, så I altid har noget smukt at kigge på. Selve stuen bør I også kaste et blik på, for det er et skønt opholdsrum med stilfuldt møblement og et pænt åbent køkken. To hemse er integreret med stuen på velfungerende vis: De har begge en tilpas højde og godt med lys og luft, og begge er udstyret med en 140 cm dobbeltmadras. Dertil kommer et lækkert soveværelse med dobbeltseng, så fem personer kan sagtens overnatte her. Et badeværelse hører selvfølgelig også med til planløsningen, og ligesom de øvrige rum har det et pænt og moderne udtryk.
Nyd livet udenfor
På sommerhusets naturgrund har I masser af plads omkring jer – nærmere præcist 2829 m2, så I har god afstand til naboerne og frit udsyn over det åbne land. Sydvest for sommerhuset ligger en lidt hævet træterrasse, og den er skøn at sidde på, hvis det ikke nærmere er tid til en middagslur i hængekøjen. Alternativt kan I samles rundt om bålstedet for at grille skumfiduser og hyggesnakke, mens aftenhimlen langsomt mørkner.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger skønt placeret på en lille, lukket vej bare 400 meter fra stranden og Limfjorden. Går I langs med kysten, kan I sætte kursen mod Sillerslev, der har en lille hyggelig havn og en populær badestrand. Det er også oplagt at tage på udflugt for at opleve mere af Mors, når I holder ferie på disse kanter. Legind Bjerge er et smukt naturområde, og I Jesperhus Feriepark kan både børn og voksne hygge sig med blomsterpark, sommerfuglezoo og sjove forlystelser. Turen kan også gå til de små, hyggelige gader i købstaden Nykøbing, og kører I nordpå, kan I bestige den høje molerklint Hanklit, der er et fantastisk udsigtspunkt ud mod Thisted Bredning.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Forbrug inklusiv