Dejligt lille bjælkehus unikt beliggende i den fredede Ulvshale skov på Møn.
Hus-ID: 2025Her kan I holde ferie i skoven, som er et af Møns mest fantastiske naturområder, med et rigt dyreliv – ikke mindst mange fugle, egern og rådyr.
Velkommen indenfor
I kommer til at bo i et hyggeligt sted som består af 3 bygninger, hvoraf baderum og sommerhus er forbundet af en dejlig overdækket terrasse. Du træder direkte ind i et originalt lyseblåt køkken med alle fornødenheder som køleskab, kaffemaskine, ovn og kogeplader og forskellig service. Så der er god mulighed for, at I kan tilberede nogle dejlige måltider sammen. Fra køkkenet er der adgang til en lille hyggelig stue med loft til kip. Hyggeligt sofahjørne og spiseplads og brændeovn. Fra stuen er der udgang til endnu en terrasse som er hyggeligt møbleret med flere mindre haveborde og stole. Her kan man rigtig nyde det, og hygge sig i alt slags vejr. I denne bygning er der 1 soveværelse med 2 senge, (190 cm i længden). I det separate anneks er der et dejligt stort badeværelse med bruseniche, håndvask og toilet. Det hele er rigtig hyggeligt indrettet. Den 3. bygning er et nyt anneks med soveværelse med dobbeltseng og en sofa og her er der udgang til en lille terrasse med havemøbler.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset er placeret på en stor naturgrund med dejlig bevoksning og biodiversitet, og her bliver ikke slået græs eller klippet buske, sådan at naturens dyreliv har det godt. Oplagt til en skøn ferie med fred og ro, lige midt i skovens dybe stille ro. Skoven hvor huset ligger, støder op til både Østersøen og Stege Bugt, og få minutter fra huset ligger Ulvshale Strand, der med sit fine sand flere gange er kåret som en af Danmarks fem bedste badestrande.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Her har I det ideelle udgangspunkt for en fantastisk ferieoplevelse. Perfekt for familien som ønsker at bo midt i den danske skov, hvor naturen byder på et rigt dyre- og planteliv og hvor I kan udforske områdets mange muligheder. Tag på gode gåture og nyd strandlivet, og besøg den nærliggende campingplads for at handle i den lille kiosk. Sommerhuset ligger desuden kun 7 km fra den charmerende gamle handelsby Stege med gode indkøbsmuligheder og sine mange caféer og restauranter, samt et væld af spændende butikker med lokalt kunsthåndværk og ikke mindst de berømte tirsdagsmarkeder i sommersæsonen.
Oplev øen Nyord og den imponerende Møns Klint, som i 2025 blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, inden for få kilometers afstand.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv






