Fantastisk hus i 1. række til vandet - beliggende ved Ulvshale Strand
Hus-ID: 1081Rigtig dejligt lyst og rummeligt murstenshus med stråtag og sjæl, og med en helt fantastisk beliggenhed i 1. række, kun 1 stenkast fra den skønne børnevenlige Ulvshale Strand, som er en af Møn’s bedste badestrande. Direkte havudsigt fra huset og den skønne have. Tag en lille udflugt til den dejlige ø Nyord, og nyd roen og stilheden på øen. Besøg Noorbohandelen med de mange lokale produkter, og den tilhørende hyggelige lille café, hvor man kan nyde en skøn kop kaffe og dejlig hjemmebagt kage. I den gamle handelsby Stege finder du mange skønne og sjove butikker, caféer og restauranter, samt gode indkøbsmuligheder af dagligvarer.
Huset indeholder: Entre og bryggers med vaskemaskine, ovn, fryser, håndvask og vandvarmer.
Stort, skønt og nyrenoveret landkøkken med 4 kogeplader, stort køleskab, og emhætte, samt alt service og køkkengrej. Indbygget brændeovn i pejs i køkkenet.
God spiseplads med flot plankebord i køkkenet.
Dejlig og nydeligt møbleret stue med sofahjørne. Varmepumpe. Fra stuen udgang til terrassen gennem 2 dobbeltdøre – fra terrassen dejlig udsigt til den hyggelige have med små hække og træer. Havemøbler på terrassen.
1 værelse med 1 dobbeltseng – der er ingen dør ind til dette værelse.
Nyt og lækkert badeværelse med bruser og toilet
Entre med trappe til 1. sal , som indeholder:
1 værelse med 1 dobbeltsovesofa og udgang til svalegang med fantastisk udsigt over vandet.
1 soveværelse med dobbeltseng.
Rigtig dejligt hus med sjæl, til en hyggelig ferie tæt på skov og direkte til strand.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv