Charmerende sommerhus i fantastiske omgivelser ved Kærsgård Strand
Hus-ID: LN1958Denne ugenerede perle af et sommerhus har en fantastisk beliggenhed på Kærsgård Strandvej. Der er kun få naboer, så I får udsigten over det kuperede kystlandskab nærmest for jer selv, og i luftlinje befinder I jer blot 200 meter fra Vesterhavet.
Velkommen indenfor
Kærsgård Strands naturskønne omgivelser er det skønnest tænkelige bagtæppe for ferielivet, hvis drømmen er at mærke roen indfinde sig i krop og sind. Husets indretning hjælper også på feriefornemmelsen, for det er udstyret med alt det nødvendige og lidt til – og så er det for øvrigt vinterisoleret, så det kan bruges udenfor sommersæsonen. Planløsningen byder på to soveværelser, et badeværelse med bruser og en rummelig stue med integreret køkkenafdeling. Stuens fladskærm er med parabol med tyske kanaler, og der er også Chromecast, hvis I vil streame film. En brændeovn står centralt i rummet