Dejligt sommerhus i smukke om­gi­vel­ser - tæt på vandet

Hus-ID: LK2165
Evasvej 7, Løkken Strand og By
4 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Her er som­mer­hu­set, hvor du kan mærke roen helt ind under huden. Midt i den enestående nordjyske natur og på en ugeneret grund ligger dette velholdte feriehus, der emmer af klassisk som­mer­hus­stem­ning – perfekt til dig, der drømmer om nærvær, natur og af­slap­ning tæt på Løkken og Ve­ster­ha­vet.

Velkommen indenfor
Der er noget særligt over stem­nin­gen, allerede når du træder indenfor i det char­me­ren­de træsommerhus. In­dret­nin­gen er præget af varme toner, fine detaljer og store vin­du­es­par­ti­er, der lader lyset strømme ind og skaber en behagelig atmosfære hele dagen. Det dejlige op­holds­rum udgør hjertet i huset – her er køkkenet i delvis åben for­bin­del­se med stuen, så du nemt kan være en del af samtalen ud i rummet. I stuen kan du læne dig tilbage i sofaerne, nyde udsigten til klit­land­ska­bet og mærke roen sænke sig. Der er to gode soveværelser med plads til både par og mindre familier, og badeværelset er ny­renove­ret med gulvvarme og lækre moderne ma­te­ri­a­ler, så du får lidt ekstra komfort i hverdagen. Alt i alt et hus, hvor det ægte som­mer­hus­liv kan få lov at udfolde sig – uformelt, hyggeligt og lige til at falde til i.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hu­set ligger på en dejlig, ugeneret grund, hvor du kan nyde pri­vat­li­vet og den smukke natur. Her vågner du op til lærkesang, hybenduft og lyden af vind i ma­re­hal­men. Du har flere skønne kroge udenfor, hvor du kan slå dig ned med mor­genkaf­fen, en bog eller bare en god portion stilhed. De solrige terrasser indbyder til af­slap­ning hele dagen og aftenen med. Den store na­tur­grund med langt til naboerne giver en særlig oplevelse, og børnene har rig mulighed for at lege og udforske om­gi­vel­ser­ne. I bag­grun­den høres kun naturens egne lyde – ingen trafik, ingen for­styr­rel­ser, kun fe­ri­estem­ning i sin reneste form. Her kan I nyde lange aftener med grill, sol­ned­gan­ge over klitterne og en gåtur på stranden ganske tæt på. 

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som­mer­hu­set har en oplagt be­lig­gen­hed for dig, der ønsker en ferie, hvor du kommer tæt på både natur og op­le­vel­ser. Den brede sand­strand er kun 100 m væk og byder op til gode gåture mod både Løkken og Grønhøj Strand, sol­bad­ning, af­slap­ning, leg og samvær. Ve­ster­ha­vet viser sig fra sin im­po­ne­ren­de side – oplagt til en dukkert, en gåtur i blæsten eller bare til at sidde i klitterne og nyde udsigten. Løkken by ligger inden for kort rækkevidde – her finder du hyggelige caféer, re­stau­ran­ter, lokale butikker, gallerier og det klassiske fe­ri­e­by­liv med isvafler og liv på torvet. Du kan også tage cyklen ud på eventyr i det nærliggende klit­land­skab og område, tage på udflugt til Rubjerg Knude Fyr eller besøge en af de lokale gård­bu­tik­ker for at fylde kurven op med nordjyske de­li­ka­tes­ser. Kort sagt holde en afslappet Ve­ster­havs­fe­rie.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

4 voksne
1 stk husdyr
58 m² hus
Bygget i 1986
Renoveret i 2025
Brændeovn
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

100 m til stranden
3,2 km til re­stau­rant
3,1 km til golfbane

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Løkken

Gruppebillede af medarbejderne i Feriepartner Løkken

Velkommen til Løkken, hvor du kan nyde smukke kystlandskaber og en livlig bymidte. Vores dedikerede team kender området og hjælper dig med at finde det perfekte sommerhus. Uanset om du søger afslapning eller eventyr, står vi klar til at gøre din ferie uforglemmelig. Oplev det bedste af Nordjylland med os som dit lokale udlejningsbureau, og lad os sørge for, at din ferie bliver noget helt særligt.

Feriepartner Løkken

Lignende sommerhuse