Beskrivelse
75 meter – det er den korte afstand mellem jer og Limfjorden, når I holder ferie i dette velholdte sommerhus i Doverodde i Sydthy.
Indendørs
Sommerhuset, der måler 61 m2, er et oplagt valg for jer, der sætter pris på at holde ferie i komfortable og naturskønne rammer. Efter en vellykket renovering i 2020 fremstår huset lyst og indbydende, og den flotte udsigt over Limfjorden og Doverodde Marina er med til at gøre ferien helt uforglemmelig. Stuen er udstyret med store vinduer, så I kan kigge lige ud på vandet, når I drikker kaffe eller deles om et lækkert måltid – når I altså ikke slapper af med en spændende film på fladskærmen i sofaafdelingen. Det åbne køkken er veludstyret, så I har gode arbejdsforhold under madlavningen, og morgenbrusebadet kommer til at foregå i pæne rammer på husets badeværelse. På de to soveværelser er der sengepladser til fem personer, og hvis en del af familien vil have mere private forhold, kan I rede op i den 25 m2 store tilhørende skovhytte, der er indrettet med dobbeltseng og tv med Chromecast.
Udendørs
Når vejret er godt, kan I se frem til at dase og stornyde ferielivet på den kuperede skovgrund. Sommerhuset er bygget ind i en skråning med omkringliggende trappearealer, og selvom der er mange træer, er der sørget for, at I får frit udsyn til fjorden og lystbådehavnen. På begge sider af sommerhuset har I hyggelige terrasseområder at opholde jer på, men det allerbedste terrasseareal er nu den store udsigtsterrasse, der ligger cirka fire meter længere oppe på naturgrunden. Her er panoramaudsigten virkelig storslået, og I får rig mulighed for at nyde solen og suge landskabet til jer.
Beliggenhed
Fra den kuperede grund har I et godt overblik over Doveroddes kyst og havnemiljø, og hvis I vil helt ned til fjordbredden, tager det kun et øjeblik at spadsere derned. Ferierne i Doverodde kan oplagt byde på skønne gåture og dukkerter i fjorden, og hvis I medbringer kajak eller paddleboards, kan I stævne ud på vandet. I kan også besøge Doverodde Købmandsgård, der tilbyder mange aktiviteter i løbet af sommeren for hele familien. Statens Museum for Kunst står for spændende udstillinger, og i caféen kan I blive fristet af deres gode frokosttilbud eller nybagt kage.(købmandsgården samt caféen er desværre lukket i en periode grundet renovering) er Udflugter til Oldtidshøjene og Dover Plantage kan nemt lade sig gøre, og Nationalpark Thy og Vesterhavet er bestemt et besøg værd.