Stort flot velindrettet sommerhus på stor havegrund i Lønstrup
Hus-ID: LN1032Stort, flot og velindrettet sommerhus med stort wellnessområde og gratis brænde – beliggende på stor havegrund i Lønstrup
Et meget velholdt og rummeligt sommerhus med masser af plads både ude og inde – perfekt til en afslappende ferie for op til to familier. Huset er indrettet med to separate soveafdelinger, hvilket giver både privatliv og fleksibilitet.
Velkommen indenfor
Fra entreen træder du direkte ind i det lyse og praktiske køkken, som ligger i åben forbindelse med stuen. Her finder du alt, hvad du har brug for til at tilberede et lækkert feriemåltid. Stuen er møbleret med moderne og indbydende møbler, og fra stuen er der adgang til en overdækket terrasse med kig til haven.
De to soveafdelinger er adskilt af en lille gang med en hyggelig krog og udsigt over haven. Huset har både gæstetoilet og et stort badeværelse med spa og sauna – og nu også adgang til wellness i særklasse udenfor.
Nyd livet udenfor
Udenfor venter en stor, nyanlagt træterrasse, hvor du virkelig kan nyde ferien. Her finder du et lækkert, stort vildmarksbad, et forfriskende koldtvandskar og en skøn fritstående sauna – perfekte rammer for afslapning og velvære året rundt.
Haven byder på masser af plads til leg og udendørsaktiviteter for hele familien. Omkring huset er der flere terrasser, så du altid kan finde sol, skygge eller læ – alt efter vejr og temperament. Til de mindste er der også gynger.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger i gåafstand til det hyggelige fiskerleje Lønstrup, hvor hovedgaden snor sig charmerende gennem byen med små arbejdende værksteder, gallerier og caféer.
Syd for huset ligger Rubjerg Knude – et absolut must at besøge – og kun en kort køretur væk finder du Skallerup Seaside Resort med masser af aktiviteter for hele familien. Hjørring ligger også tæt på og byder på gode shoppingmuligheder og restauranter.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv
Forbrug inklusiv