Lyst og indbydende spahus i Grønhøj
Hus-ID: LK1902Spabad, sauna, brændeovn og et solrigt terrassemiljø– det er nogle af de dejlige ting, der er med til at forsøde ferielivet her på Olgavej 40 i naturskønne Grønhøj.
Velkommen indenfor
Lys, smagfuld og indbydende: Sådan kan indretningen af sommerhuset, der er opført i 2004, helt kort beskrives. Takket være opholdsrummets store vinduer får I glæde af dagslyset og udsyn til den grønne have, og glasdørene gør det nemt at smutte ud på terrassen, når vejret er godt. Inden døre kan I hygge jer i sofaafdelingen nær brændeovnen, mens maden passer sig selv i ovnen i det åbne og veludstyrede køkken. Afslapningsstunderne kan også foregå på det største af husets to badeværelser, for det er nemlig udstyret med både spabad og sauna. Og når klokken nærmer sig sengetid, kan I se frem til at sove længe på de tre værelser, der alle er indrettet med komfortable senge.
Nyd livet udenfor
Der er god plads til at lege og slappe af på den 1.575 m2 store grund, der har en ugeneret beliggenhed på en lukket vej. Til de yngste feriegæster er der sandkasse og gyngestativ, og græsplænen indbyder til, at I finder bolde eller havespil frem og går i gang hele familien. Trænger I mere til fred og ro, kan I slå jer ned på sommerhusets delvist overdækkede terrassemiljø, der er orienteret mod syd og vest, så det er solrigt det meste af dagen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Når jeres ferie foregår her på den lukkede Olgavej, har I et glimrende udgangspunkt for at opleve og udforske vestkystens vejrbidte landskaber og imponerende smukke sandstrande. Grønhøj er et naturskønt område, så I behøver ikke køre for at komme ud i det grønne – eller i det blå, for stranden ligger nemlig cirka 1,3 kilometer væk, og derfor kan turen til Vesterhavet klares til fods. Får I alligevel lyst til en udflugt i bilen, kan I køre til badebyen Løkken, den familievenlige forlystelsespark Fårup Sommerland eller nogle af de andre attraktioner i lokalområdet.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter, Blokhus) hele året!
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Blokhus Feriecenter
Vand inklusiv