Beskrivelse
Det er en sand fornøjelse at holde ferie i dette nybyggede kvalitetssommerhus, der ligger på en 2.500 m2 stor grund i naturskønne Grønhøj.
Indretning
Det 104 m2 store sommerhus er opført i 2020, og som et moderne byggeri af høj kvalitet kan I se frem til en særdeles behagelig ferie. Stuen er et stort og flot opholdsrum med flotte gulve, loft til kip og en dejligt lys atmosfære takket være de store vinduespartier. Det stilrene køkken passer godt ind i rummet, og så er der åben forbindelse til en hems, der hurtigt kan blive ungernes foretrukne hyggekrog. To af husets soveværelser er indrettet med dobbeltseng og det tredje med to enkeltsenge, og i den rummelige entré er vaskesøjlen behændigt gemt bag en skabsvæg. Endelig er der badeværelset, som er lige så flot og funktionelt indrettet som de øvrige rum.
Udendørs
På den store og enkelt anlagte grund breder et stort terrassemiljø sig rundt om tre af husets sider. Terrassen er delvist overdækket og afskærmet, så der er mange gode steder at slå sig ned, alt efter sol- og vindforhold. Det er desuden hyggeligt at samles ved bålstedet, hvor der også er opført et fint shelter, der matcher med både sommerhuset og carporten.
Beliggenhed
Den lukkede Kringelbækvej ligger bare 900 meter fra Vesterhavet og Grønhøj Strand, der er en af Jammerbugtens dejlige strande med hvidt sand og marehalmsklædte klitter. I det hele taget spiller naturen en vigtig rolle her i området, og der er rig mulighed for at tage på udflugter i de skønne omgivelser. For eksempel er det fredede naturområde Lille Norge et skønt sted at vandre, plukke brombær og beundre udsigten fra toppen af Guldagerhøj. Skal hele ferien ikke stå i naturens tegn, er der få kilometer til Løkken, hvor I kan tage ud at spise og ose i butikker, og hvis I vil i Fårup Sommerland, kan køreturen derhen klares på et kvarter.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).