Dejligt sommerhus med sauna, brændeovn og dejlig solterrasse
Hus-ID: LK1913Uanset om det er vejr til at slappe af på terrassen eller til at hygge sig nær en tændt brændeovn, kan I se frem til at holde ferien i dette dejlige sommerhus på Irenevej syd for Løkken. Huset har nemlig begge dele, og så er det ovenikøbet udstyret med en sauna, så I kan blive forkælet med wellness og afslapning, når I vender hjem fra gåturen langs med Vesterhavet.
Indendørs
Sommerhuset har en velfungerende planløsning med blandt andet tre soveværelser og et badeværelse, så det er muligt at være op til seks personer. Hvid er den gennemgående farve, men nogle af trævæggene og interiøret er blevet malet i smukke toner, der giver rummene kulør og en varm atmosfære. Badeværelsets sauna er en skøn tilføjelse – især hvis I holder ferie på køligere tidspunkter af året. I så fald bliver I sikkert også glade for brændeovnen, der står klar til at sprede varme i stuen. Stue og køkken ligger i åben forbindelse, så madlavning, brætspil ved spisebordet og kaffedrikning i sofaen kommer alt sammen til at foregå i de hyggelige omgivelser.
Udendørs
Et dejligt terrassemiljø breder sig rundt om sommerhuset, så I får mulighed for at finde en solrig opholdsplads til både morgenkaffen, frokosten og aftensmaden. En del af terrassen er godt afskærmet, hvis I er på udkig efter læ, og endelig er der gyngestativ og en god græsplæne på den 1000 m2 store grund.
Beliggenhed
Irenevej ender blindt, og derudover er hele sommerhusområdet lukket, så det er et dejligt roligt sted at holde til i løbet af ferien. Stier og småveje kan sende jer lige ud i det smukke kystlandskab, og hvis I vil helt ned på stranden, skal I kun gå 700 meter, før I står på sandet og skuer ud over Vesterhavet. I bil eller på cykel har I en dejlig køretur ind til Løkkens bymidte, hvor I kan daske rundt i de hyggelige gader, kigge i butikker og finde en god bid mad på et af de mange spisesteder.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).