Unikt sommerhus beliggende på stor naturgrund
Hus-ID: 11854Dette personlige og æstetiske - helt unikke - sommerhus er beliggende på en stor ugenert og kuperet naturgrund med en lille skov, lejrbål med udsigt over hele haven og mange hyggelige opholdssteder i haven. Med kun 850 m fra en af områdets naturstrande. Bålpladsområdet har bord og bænke, hvor du kan nyde maden, bålet og godt samvær i hyggelige omgivelser.
Indretning
Huset er bygget i flere niveauer med spændende detaljer. Det er ejet af en kunstner og indrettet med kunst, og en blanding af nye og antikke møbler, som giver en dejlig atmosfære.
Huset giver mulighed for hyggeligt samvær, samt mulighed for at kunne trække sig tilbage alene f.eks. med en god bog både ude og inde. Køkkenet er i 2022 blevet udskiftet med et nyt Hanstholm køkken, der går ud i ét med spisestuen og opholdsstuen. Fra køkkendøren træder man direkte ud på en vestvendt terrasse, som kan nydes med familien i aftensolen med f.eks. en grillaften. I køkkenet er der plads nok til at hjælpes ad med at tilberede maden og opvasken klares via husets opvaskemaskine. Fra opholdsstuen er der adgang til endnu en (sydvestvendt) terrasse, hvor du kan nyde din morgenkaffe i morgensolen eller ligge og slikke sol ugeneret helt op til om eftermiddagen. Herfra få man også adgang til annekset, som har plads til to.
I opholdsstuen har du adgang til streaming TV via chromecast med adgang til diverse danske TV-kanaler inkl. de tyske TV-kanaler og Netflix, og et stereoanlæg, som du kan forbinde til din smartphone for at høre radio eller musik.
Det ene af soveværelserne med brændeovn har en dobbeltseng og fungerer som kombineret soveværelse og arbejdsværelse, hvor man kan sidde og arbejde og nyde udsigten til den lille skov og haven. Panoramavinduerne med to skydedøre giver masser af lys og mulighed for at se hjortene spankulere rundt på naturgrunden. Hvis du er heldig, kommer de helt tæt på huset. Soveværelset har også en lille pergola terrasse, hvorfra man kan sidde og nyde udsigten over haven. Brændeovnen anbefaler vi ikke bliver benyttet i sommermånederne.
Det andet soveværelse i hovedhuset er et lille kammer med en enkeltseng og klædeskab.
Det tredje soveværelse er i annekset og har 2 enkeltsenge med kommode og tøjstang og skohylde. Fra annekset træder du direkte ud på den sydvestvendte terrasse.