Logo_Web

Dejligt sommerhus i Øster Hurup – velegnet til bør­ne­fa­mi­li­er og par

Hus-ID: OH510
Lærkevej Væltesbakke 10, Øster Hurup
6 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Den hyggelige kystby Øster Hurup er en skøn desti­na­tion for både børn og voksne – ikke mindst når ferien foregår i dette flotte og ve­lind­ret­te­de sommerhus på Lærkevej Væltesbakke 10. Huset ligger i et lukket område lidt nord for byens centrum, og på den kuperede na­tur­grund finder du både vild­marks­bad, ugenerede terrasser og en god græsplæne, så du får en skøn ramme om dri­ver­li­vet.

Velkommen indenfor

Som­mer­hu­sets vel­gen­nemtænkte in­dret­ning og rare atmosfære betyder, at her er skønt at være – uanset om du er her med din bedre halvdel eller har hele familien med. Det lyse køkken ligger i åben for­bin­del­se med husets dejlige spise- og op­holds­stue, og her er der på helt klassisk manér loft til kip, brændeovn og kom­forta­belt møblement. So­faaf­de­lin­gen er god at slænge sig i, og alkoven indbyder til, at du tager en time på langs efter frokosten. Sådan noget er der nemlig tid til, når det endelig er ferie! Om natten fungerer både alkoven og hemsen som et godt sup­ple­ment til de to soveværelser.

Nyd livet udenfor

Fra stuen har du direkte adgang til en dejligt stor træterrasse, der kysses af solen fra morgen til aften. På den grønne na­tur­grund finder du også en overdækket terrasse såvel som en fli­se­belagt terrasse – så mon ikke du finder den helt perfekte op­holds­plads, når du trænger til at nyde livet i det fri? Måske især om aftenen vil vild­marks­ba­det sikkert også vække glæde: Her er der plads til 5-6 personer, og vandet kan opvarmes med den tilhørende brændeovn, så du og dine kære kan se frem til at have det skønt under stjer­ne­him­len.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Alt ånder fred og ro på den lukkede og højt­be­lig­gen­de na­tur­grund, for selvom adressen er ganske central, bor du helt ugeneret af bymidtens støj. Stranden ligger i kort gåafstand, og den regnes for at være en af de al­ler­bed­ste og mest børne­ven­li­ge strande på den jyske østkyst, så hele familien får mulighed for at soppe, bade og nyde livet her ved Kattegat. Hvis du vil ind til bymidten eller hen på den stem­nings­ful­de havn, kan turen også foregå til fods, og bilen kan derfor oplagt blive holdende ved huset en stor del af ferien. Har du lyst til at komme ud i det blå, er der nu også mange ud­flugts­mu­lig­he­der udenfor Øster Hurup – ikke mindst det fan­ta­sti­ske naturområde Lille Vildmose, hvor du kan se elge, ørne og mange andre vilde dyr.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Kattegat. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.


Andre faciliteter

6 voksne
63 m² Hus
Bygget i 2000
875 m² Grunda­re­al
Vild­marks­bad
Brændeovn
Elvarme
Elkedel

Rum

Alkove
Ba­de­væ­rel­se
Entré
Hems
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

350 m til stranden
200 m til re­stau­rant
16,0 km til golfbane
11,5 km til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Anbefalinger fra Sommerhusejer

Livet i vores sommerhus handler for os om nærvær, hygge og ren af­slap­ning. Vi nyder at være os selv og tager en dag ad gangen med lige præcis det vi har lyst til. Der er en hel anden ro og af­slap­pet­hed i som­mer­hu­set end derhjemme, og en dejlig frisk luft fra vandet. Om natten er der helt mørkt uden lys fra ga­de­lyg­ter og uden støj fra byen, som giver en hel fan­ta­stisk ro og en rigtig dejlig nattesøvn.

Om dagen kan vi anbefale at tage sol og grille på terrassen eller nyde naturen i den dejlige have. I kan også gå en tur ved stranden og bade eller gå ned til den hyggelige bådehavn, hvis I har lyst til det. Der er heller ikke noget, som en stor og lækker softice ved byens populære ishuset efter en frisk badetur eller mens man går lidt rundt og kigger i byens hyggelige butikker. Vi kan også anbefale at spise på en af byens gode re­stau­ran­ter. Re­stau­ran­ten på havnen er vores favorit med noget for enhver smag og med udsigt ud over vandet. Om aftenen kan vi anbefale et dejligt varmt vild­marks­bad i naturen med en kølig sodavand eller drink og bare slappe helt af i kroppen.

Har I lyst til at være aktive, så er der masser at lave i Øster Hurup. I kan tage en fi­ske­stang med ned til molen på havnen, spille tennis på byens ten­nis­ba­ner, besøge tram­po­li­ner, hoppepude og le­ge­plad­ser ved fe­ri­e­cen­te­ret, tage ud på cam­ping­plad­sen nord for byen og spille på den flotte mi­ni­gol­f­ba­ne eller bade på cam­ping­plad­sens opvarmet swimming pool. I kan også løbe en frisk tur ved stranden, besøge byens lop­pe­mar­ked eller tage til en af sommerens mange ar­ran­ge­men­ter i Øster Hurup - f.eks. Open Air koncert eller biltræf. Er I til na­tu­ro­p­le­vel­ser, så anbefaler vi at besøge Lille Vild­mo­se­cen­tret og tage på en guided tur rundt i Lille Vildmose. Er I mere til shopping, så kan I køre op og sætte bilen i Egense og tage færgen til Torvedage i Hals, hvor der er et stort lop­pe­mar­ked eller I kan køre en tur til storbyen Aalborg - Nordens Paris, som vi ynder at kalde byen - hvor der er masser af mu­lig­he­der for shopping, kultur og op­le­vel­ser. I kan også køre til Hadsund, hvis I ønsker at shoppe i en hyggelig og mindre by. Her kan vi anbefale at spise aftensmad på Davinci Ri­sto­r­an­te i Hadsund.

Hvis der skulle komme lidt regnvejr en dag, så kan vi anbefale byens lækre tropiske vandland og de for­skel­li­ge indendørs ak­ti­vi­te­ter på byens fe­ri­e­cen­ter. Skal der ske noget mere, så kan I køre til Maximum i Aalborg, som er et kæmpe indendørs ak­ti­vi­tets­cen­ter med stort legeland, stor tram­po­lin­park, bowling, escape room, virtual reality og en hel masse andet. Af­tens­ma­den kan I nyde på som­mer­hu­sets over­dæk­ket terrasse, hvor I kan høre den hyggelige regn på taget, mens I spiser ude med en varm trøje på. Om aftenen anbefaler vi at spille nogle af husets mange brætspil, mens I hygger jer med en dejlig varm kop kakao foran den lune brændeovn i huset, hvis vejret et lidt koldt.

Vi håber I må få en fan­ta­stisk ferie i vores sommerhus.

Rigtig god ferie.

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Kattegat - Øster Hurup

Team Kattegat

Feriepartner Kattegat byder på enestående ferieoplevelser langs Danmarks smukke Kattegat-kyst. Oplev den naturskønne Nordjyske Østkyst med børnevenlige strande, charmerende byer og rig mulighed for friluftsaktiviteter. Som lokal specialist tilbyder vi nøje udvalgte sommerhuse og personlig service, så du får en uforglemmelig ferie. Vi kender hvert et hjørne af Kattegat-kysten, og du er faktisk så heldig, at vi har et kontor placeret i både Øster Hurup og i Hals. Derfor står vi altid klar til at hjælpe dig, uanset i hvilken ende af kysten du vælger at holde din sommerhusferie. Velkommen til Kattegat – dit perfekte feriemål!

Feriepartner Kattegat - Øster Hurup