Klassisk Sommerhus i hyggelige og afslappende omgivelser tæt ved stranden i As Vig ved Juelsminde
Hus-ID: 40398Sommerhus i hyggelige og afslappende omgivelser tæt ved stranden
Velkommen indenfor!
Dette indbydende, klassiske sommerhus har en god beliggenhed og byder på en skøn ferieoplevelse. Her finder du et åbent køkken/alrum samt to soveværelser.
Stuen ligger i direkte forbindelse med spisepladsen og køkkenet, hvilket skaber en uformel atmosfære, hvor alle kan hygge sig sammen – også når måltiderne tilberedes. De store vinduer i stuen lader det naturlige lys strømme ind og skaber en lys og luftig stemning, der indbyder til ro og afslapning. Her kan du fordybe dig i en god bog med en kop kaffe, mens hverdagens stress forsvinder i de fredfyldte omgivelser, eller se en god film på fjernsynet.
Der er direkte adgang fra stuen til en dejlig terrasse.
Nyd livet udenfor
Udendørsområdet byder på en skøn terrasse. Den rummelige have med græsplæne er ideel til leg, spil og solbadning. Slap af i de komfortable solstole og nyd roen. Fra terrassen kan du beundre udsigten over sommerhusområdet, legepladsen samt et lille havkig. Ved ankomst kan du parkere bilen i indkørslen, som ligger lige op ad huset, s å du nemt kan komme tørskoet indenfor. Her er der masser af plads til at nyde livet og den friske luft i fulde drag.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset er beliggende i et charmerende sommerhusområde med stier, der strækker sig gennem hele området, og med kun kort afstand til stranden. Fra områdets badestrand kan du gå langs vandkanten hele vejen til den hyggelige havneby Juelsminde. Her finder du et udvalg af gode spisesteder, butikker og en lystbådehavn.
Har du børn med, må I ikke snyde jer selv for et besøg på naturlegepladsen, som også er velegnet til større børn. Stranden i Juelsminde er børnevenlig og overvåges af livreddere fra TrygFonden. Området omkring Juelsminde er yderst naturskønt, og vi kan varmt anbefale gåture eller et besøg på øen Hjarnø. Om sommeren er det oplagt at prøve stand up paddle, hvor du kan komme helt tæt på naturen og opleve kystlinjen og det lokale dyreliv.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv











