Feriehus Äppellund - Dejligt hus med rigtig "Bullerby-stemning"
Hus-ID: JON421Området
Ca. 20 km nord for Värnamo, i et idyllisk Bullerby-lignende område med mange æbletræer, ligger huset Äppellund (som betyderæblelund). Huset ligger sammen med gården ”Villa Vilan” på en ca. 60 hektar stor grund. Dagligvarebutikker og posthus findes i Skillingaryd, ca 10 km fra huset. En rigtig god sandbadestrand ligger ca. 4 km væk.
Indretning
Feriehuset er bygget i slutningen af det 18. århundrede og tilbyder gæsterne en smagfuld atmosfære for 5 personer på to etager, med et samlet boligareal på 160 m². Huset er sidenhen blevet malet, tappeseret og fået lagt nye gulve. I 2015 blev der bygget et ekstra badeværelse. Huset er stilfuldt møbleret og er indrettet med nye senge. I stueetagen er en 30 m² stor, hyggelig stue med sofahjørne, TV, satelitmodtager (Astra) og et stort spisebord. Køkkenet, som ligger ved siden af stuen, er blandt andet udstyret med komfur med ovn, køleskab, opvaskemaskine, toaster, kaffemaskine og elkedel. I stueetagen befinder sig også det ene af de to badeværelser og et stort soveværelse på 13 m² med to enkeltsenge. I det forreste indgangsparti, hvor der er plads til sko og jakker, fører en trappe op til første sal. På førstesalen er der to yderligere soveværelser, på henholdsvis ca. 30 m² og 20 m². Det ene værelse har fire enkeltsenge, mens det andet har to, som ved behov kan rykkes sammen. Barneseng og barnestol kan stilles til rådighed uden omkostninger. På de to store badeværelser er en bruser, toilet og håndvask. De mange vinduer og lyse vægge i huset, skaber en meget rummelig atmosfære, til trods for den relativt lave loftshøjde. Via en dør i baggangen i stueetagen, kan man komme ud til en romantisk træpavillon, som er indrettet med havemøbler og indbyder til afslapning og velvære. Huset opvarmes med varmepumpe og elektriske radiatorer og har koldt og varmt vand. Der er gratis internetadgang og en vaskemaskine.
Særlige informationer
Ankomst og afrejse er kun mulig om lørdagen. Husdyr må desværre ikke medbringes. Det er ikke tilladt at ryge i huset. Sengelinned (130 SEK per person) og håndklæder (70 SEK per person) kan lejes. Serviceydelser kan kun bestilles i direkte forbindelse med bookingen. Slutrengøring er inkluderet i lejeprisen, men huset skal efterlades fejerent. Du behøver ikke at købe fiskekort for at fiske i Långasjön (4 km væk). En luksuriøs sauna og et spabad kan benyttes af gæster mod betaling, priser aftales på stedet.
Husejerne driver en lille gård med bed & breakfast (3 værelser) ca. 200 m fra feriehuset. De holder truede landbrugs-dyrearter, hvor både små og store gæster er velkomne til at "give en hånd med". Husejerne fortæller gerne om de gamle dyreracers egenskaber og værdi. Ved forespørgsel hjælper husejerne også gerne med at identificere de svampe, som kan findes i svampeparadiset lige ude foran døren. Der kan købes hjemmelavede produkter (brød, æg og honning) på gården.
Bemærk: Elpriserne kan variere og opkræves i henhold til de daglige priser.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv











