Ugeneret feriehus med skøn terrasse og fantastisk udsigt

Ugeneret feriehus med skøn terrasse og fan­ta­stisk udsigt

Hus-ID: JB400
Solsortevej 7, Tranum Strand
8 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

LEJE AF HUSET ER INKL. FORBRUG

Rummeligt sommerhus i to plan med spa, ak­ti­vi­tets­rum og ugeneret be­lig­gen­hed – fan­ta­stisk udsigt over naturen fra både stuen og den fan­ta­sti­ske terrasse.

Velkommen indenfor
Dette rummelige og ve­lind­ret­te­de sommerhus byder på den perfekte ramme for en af­slap­pen­de ferie i naturskønne om­gi­vel­ser. Huset er praktisk opdelt i to plan, så der er god plads til både familier og flere ge­ne­ra­tio­ner der gerne vil holde ferie sammen. I stueplan finder du tre soveværelser samt et badeværelse. Via en indvendig trappe i stuen kommer du ned i kælderen, hvor der er endnu et soveværelse og et ekstra badeværelse. Her venter også husets ak­ti­vi­tets­område med både bord­fod­bold og airhockey – oplagt til timevis af un­der­hold­ning for både børn og voksne. Efter en lang dag med op­le­vel­ser kan du slappe af i spaen og nyde både roen og udsigten. Hele op­holds­rum­met i stueplan, herunder både stue og køkken, byder på en helt enestående pa­nora­maud­sigt over det åbne naturområde – en udsigt du med garanti aldrig bliver træt af. Huset er to­pi­so­le­ret og forsynet med både jordvarme og solceller, hvilket gør det særdeles ener­gi­ven­ligt og kan derfor benyttes året rundt.

Nyd livet udenfor
Udelivet er i fokus her, hvor husets skønne ter­ras­se­anlæg løfter opholdet til noget helt særligt. Her finder du både åbne og overdækkede arealer med havemøbler, solsenge og masser af plads til af­slap­ning og samvær. Den overdækkede del er udstyret med gasgrill og var­me­lam­per, så du kan blive siddende til langt ud på aftenen – uanset vejret. Fra terrassen er der en betagende udsigt ud over det åbne landskab, som indbyder til ro, for­dy­bel­se og nærvær med naturen. Grunden er helt ugeneret, og den lille dam på området tiltrækker insekter og smådyr, som gør det spændende at gå på opdagelse – særligt for børn og na­tu­rel­ske­re.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som­mer­hu­set et godt ud­gangs­punkt for at udforske Jam­mer­bug­tens mange mu­lig­he­der og flotte natur. Tag på van­dre­tu­re i Fosdalen og Langdal Plantage, eller kør en kort tur til de nærliggende strande og hyggelige byer, hvor du kan opleve alt fra kunsthåndværk, til lokale mi­kro­ba­ge­ri­er/bryg­ge­ri­er og lokalt ga­stro­no­mi på allerhøjeste niveau. I nærområdet finder du desuden flere økologiske vejboder og mulighed for at købe helt friske grøntsager ved 'Na­tur­bru­get Tranum'. Uanset om du søger eventyr eller af­slap­ning er dette sommerhus helt ideelt.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

8 voksne
121 m² hus
Bygget i 1985
Renoveret i 2008
Udsigt over landskab
Solenergi
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken
Soverum : 4
Stue

Afstande

4,8 km til re­stau­rant
13,0 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

  • Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

    Blokhus Feriecenter

  • Forbrug inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fascinerende og vildt, sådan er landskabet ved Jammerbugten. Her finder du nemlig storslåede naturoplevelser, hvide sandstrande og frodige skove med piblende helligkilder. I Feriepartner Jammerbugten har vi et bredt udvalg af sommerhuse fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de allerbedste ferieoplevelser.

Feriepartner Jammerbugt

Lignende sommerhuse