Lille og absolut charmerende sommerhus ved Lild Strand
Hus-ID: JB356Mindre, men tophyggeligt sommerhus ved Vesterhavet.
De perfekte rammer til en lille get-away for parret, der ønsker fred og ro.
Velkommen indenfor
Et dejligt og hyggeligt sommerhus i træ med en helt speciel atmosfære fra de tykke bjælker, de lyse møbler og udsigten til klitlandskabet udenfor døren. Det dejlige Vesterhavslys strømmer ind ad de store vinduer, og med ild i brændeovnen bliver det vist ikke meget hyggeligere end her. Her er ikke mange moderne hjælpemidler eller et hav af kanaler på tv’et; til gengæld får man en ægte og autentisk sommerhusferie med mulighed for at komme helt ned i gear og vende verdenssituationen, mens man tager opvasken i hånden på god, gammeldags maner. Sommerhuset har et fint badeværelse og to soverum og er beregnet til tre personer; de helt ideelle rammer til en parferie med fokus på voksentid, samvær og ro.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger på en åben naturgrund med klitbeplantning og gode terrasser på begge sider af huset. Mod vest er en overdækket del, hvor man rigtig kan nyde sommeren og dufte Vesterhavet, som ligger få hundrede meter væk.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Stranden og Vesterhavet ligger få hundrede meter fra sommerhuset, og her kan man både se de traditionelle og charmerende fiskerbåde og et par bunkers fra 2.verdenskrig. Lild Strand er et gammelt fiskerleje på toppen af Vigsø Bugt, og fra Bulbjerg Knude har man en fantastisk udsigt over en stor del af Jammerbugten. Fjerritslev og Thisted er de nærmeste større byer, hvor man kan handle, shoppe og spise ude, og i Hanstholm kan man både opleve en af Danmarks største fiskerihavne og et stort og spændende bunkeranlæg- og museum fra krigens tid. På Mors ligger den berømte Jespershus Blomsterpark, som absolut er køreturen værd, hvis man interesserer sig det mindste for blomster og planter. Området omkring Lildstrand og Bulbjerg op mod Thorup Strand er udlagt og certificeret til Dark Sky Park. I har derfor mulighed for fra huset og grunden at nyde nattehimlen og det dybe mørke i fulde drag. Her høres kun havets brusen altid.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.