Hyggeligt træsommerhus med fiskerenseplads og solrig terrasse
Hus-ID: 370Dejligt velindrettet sommerhus tæt på Lyngvig Fyr og Vesterhavet. Særdeles velegnet til fred og ro for 2 voksne.
Velkommen indenfor
I Nr. Lyngvig tæt på Lyngvig Fyr finder I dette lille hyggelige og personligt indrettet sommerhus, der er særdeles velegnet til 2 voksne. Huset er ny renoveret og malet lyst overalt samt nye trægulve. Her er gode senge i de 2 soveværelser, det ene med elevationssenge. Køkkenet er velfungerende og i stedet for en traditionel ovn er der en Airfrier på 6,5 ltr. og en elektrisk pizzaovn. Fryseren finder du i skuret og badeværelset er også velindrettet med bruser, wc og vask. En dejlig sofagruppe og et par lænestole og stort tv med parabolkanaler. Fra både spisebord og sofa er der udsigt til haven. Her vil I føle jer hjemme og der er masser af hygge og charme i det velholdte sommerhus med en fin havegrund med gode læ muligheder fra træerne, der adskiller nabogrunden mod vest.
Nyd livet udenfor
Fra den delvis overdækkede terrasse med gode havestole kan I have mange hyggelige timer med en god bog i hånden. Rundt om huset er der flere muligheder for at finde læ og samtidig nyde solen og høre fuglene der synger i træerne. Sov ude i naturen og fald i søvn til havets brusen i den nye shelter. For den aktive lystfisker er der en fin fiskerenseplads med rindende vand. En 100 liter fryser er til rådighed i skuret til dagens fangst. I skuret kan I opbevare surfudstyr eller cykler så det er låst inde mens I går en tur ved havet.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Beliggende på en stor og delvis naturgrund på 1200 m2. Grunden er delvis omkranset af forskellige træer og beplantning. Via gode stier kan I gå til Vesterhavet, der er ca 1100 meter til havet. Lyngvig Fyr er 850 meter væk og en gåtur på stierne igennem klithede og lyngarealer er balsam for sjælen. Den lille fjordhavn Lyngvig Havn befinde sig 500 meter væk. Her kan I se fjordfiskerne komme ind med dagens fangst og følge med i livet på fjorden. Med gode cykel- og naturstier kan I nemt cykle til både Hvide Sande eller Søndervig, her finder I mange interessante butikker eller restauranter. Og for voksne er der også masser af muligheder for gode oplevelser i Søndervig, Ringkøbing eller med en fiskestang i hånden ved havnen i Hvide Sande.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv