Logo_Web

Lyst og lækkert sommerhus med privat have og over­dæk­ket lounge

Hus-ID: 8810
Vesterhavsvej 1, Hvide Sande Strand og By
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
1 stk husdyr

Hvis du leder efter en feriebase midt i Hvide Sande, hvor du kan slappe helt af og samtidig være tæt på både strand og byliv, så er som­mer­hu­set på Ve­ster­havs­vej 1 et oplagt valg. Her er både ny­renove­ret komfort og masser af sjæl – og den private have, det overdækkede uderum og det hyggelige kælderrum gør det let at finde den perfekte hyggekrog til enhver fe­ri­estem­ning.

Velkommen indenfor
Der er en skøn atmosfære indenfor i som­mer­hu­set, som blev to­tal­renove­ret i 2024. Her er alt lyst, moderne og gennemtænkt, så du hurtigt vil føle dig hjemme. I stueplan er der god plads til fælles­stun­der med familien – både i det store op­holds­rum og i det ve­lud­sty­re­de køkken, hvor sam­ta­ler­ne nemt fortsætter, mens mor­genkaf­fen brygges eller af­tens­ma­den for­be­re­des. Stuen indbyder til af­slap­ning med store vin­du­es­par­ti­er, kom­fortab­le møbler og hyggelig stemning. Og i kælderen venter der et ekstra plus: et char­me­ren­de spillerum, hvor børnene kan lege frit, og hvor både play­sta­tion og legetøj til de mindste gør det nemt at fordrive tiden – især på regn­vej­rs­da­ge. Her finder du også både va­ske­ma­ski­ne og tørre­tum­b­ler, så det praktiske er nemt at håndtere undervejs.



Nyd livet udenfor
Den sydvendte have er et skønt, lukket og ugeneret frirum, hvor I kan nyde solen og hinandens selskab i ro og mag. Det overdækkede uderum forlænger udendørssæsonen med var­me­lam­pe, lækre loungemøbler og en elek­tro­nisk dartskive, som indbyder til kon­kur­ren­cer og grin, længe efter solen er gået ned. På lune som­mer­af­te­ner kan I samle jer omkring bålpladsen og mærke roen brede sig, mens flammerne knitrer og mørket sænker sig.

Derudover er der adgang til et aflåst rum på 15 m², som gør det nemt at opbevare både cykler, sur­f­bo­ards og ha­ve­hyn­der tæt på huset. Så snart solen titter frem, kan I let finde hynderne frem og skabe jeres egen lille oase i solen. Jeres bil kan I parkere trygt og bekvemt i husets carport, hvor den står i læ og skygge – klar til nye eventyr langs Ve­st­ky­sten.



Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Med adresse midt i Hvide Sande bor du tæt på det hele – og alligevel i fredelige om­gi­vel­ser. Ve­ster­havs­vej er lukket for biltrafik i den ene ende, og derfor kan både store og små nemt og trygt færdes til fods eller på cykel. Den brede sand­strand og Ve­ster­ha­vets bølger ligger bare få minutters gang væk, og der er heller ikke langt til fjordens roligere vande, hvor både ny­be­gyn­de­re og øvede kan kaste sig ud i surfing eller SUP. Kun 2 minutters gang fra som­mer­hu­set finder du den store og fine legeplads på Engvej – et oplagt udflugtsmål for børne­fa­mi­li­er. Lige om hjørnet finder du desuden byens hyggelige caféer, spe­ci­al­bu­tik­ker og fi­ske­hand­le­re – og er du til aktivitet, byder området også på alt fra le­ge­plad­ser og fiskeri til guidede ture og kul­tu­rel­le op­le­vel­ser. Cy­kel­sti­er­ne snor sig både mod Søndervig og sydpå mod Bjerregård, så du har rig mulighed for at udforske Holmsland Klits smukke natur fra sadlen.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.

Andre faciliteter

6 voksne
1 stk husdyr
2 stk Antal etager i lejemålet
155 m² Hus
Bygget i 1946
555 m² Grunda­re­al
Renoveret i 2024
Fjern­var­me

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Skur / Udhus : 2
Soverum : 3
Stue

Afstande

300 m til kysten
400 m til re­stau­rant
14,5 km til golfbane
1,2 km til svømmehal
400 m til fjorden

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

    Hvide Sande Svømmehal

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Nyt billede på vej-caveat.jpg

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem hav og fjord.

Feriepartner Hvide Sande