Logo_Web

Klassisk træ­som­mer­hus med lys in­dret­ning og skøn adresse nær Ve­ster­ha­vet

Hus-ID: 454
Tingodden 31, Aargab
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
2 stk husdyr

På Holmsland Klit i det smukke landskab ud mod Aargab Strand finder I dette klassiske træsommerhus til seks personer. Det føles som noget ganske særligt at holde ferie med udsigt til bløde klitter og høj himmel, og den korte gåafstand til både Ve­ster­ha­vet og Ringkøbing Fjord giver jer rig mulighed for at bade, surfe, fiske og i det hele taget opholde jer ved vandet.

Indendørs

Efter en delvis renovering i 2022 fremstår som­mer­hu­set lyst og ind­by­den­de inden døre. Hvid er den gennemgående farve i alle rum – ikke bare på de tre soveværelser og bru­se­ba­deværelset, men også i husets centrale op­holds­rum. Her ligger stue og køkken i åben for­bin­del­se, så når I laver mad, kan I stadig hyg­ge­snak­ke med resten af familien. Alle kan samles rundt om spi­se­bor­det, når det er spisetid, og bagefter kan I gøre klar til at spille kort eller se film i so­faaf­de­lin­gen. I stuen står en brændeovn, og I kan også tænde for varmepumpen, der både kan varme og køle alt efter behovet.

Udendørs

Især fra stuens sydvendte vin­du­es­par­ti kan I se ud på områdets høje klitter, og udsigten bliver bestemt ikke dårligere, når I rykker helt ud i det fri. En delvist overdækket terrasse breder sig mod syd, og der er også et ter­ras­se­område på østsiden af huset, så I får glæde af solen det meste af dagen.

Be­lig­gen­hed

Som­mer­hu­sets store klitgrund ligger på en lille, lukket vej, der fører lige ned mod Aargab Strand. For enden af vejen kan I følge en sti op i klitterne, før I begynder nedstig­nin­gen til stranden – og Ve­ster­ha­vet venter bare 275 meter væk, så I kan nemt tage turen flere gange dagligt. Fra huset har I også kort afstand til museet Abelines Gård, der er noget af en tids­kap­sel, så I kan se, hvordan man boede på egnen før i tiden. Surfing, SUP og ka­ja­kro­ning kan I afprøve hos Westwind Syd, og fortsætter I lidt videre nordpå, kommer I snart til den hyggelige havneby Hvide Sande.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
77 m² Hus
Bygget i 1983
Delvis renoveret i 2022
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

200 m til kysten
5,6 km til re­stau­rant
20,0 km til golfbane
350 m til svømmehal
900 m til fjorden

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Nyt billede på vej-caveat.jpg

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem hav og fjord.

Feriepartner Hvide Sande