Beskrivelse
Hvis ferien skal nydes i komfortable og smukke omgivelser tæt på et hyggeligt bymiljø og med en fantastisk udsigt, så er dette sommerhus ved slusen i Hvide Sande det helt rigtige udgangspunkt.
Indretning
Hele sommerhuset er indrettet lyst og komfortabelt. I det store kombinerede køkkenalrum og stue er der rustikke trævægge og lyse lofter til kip. Fra stuens store panoramavindue har I en enestående udsigt ud over Ringkøbing Fjord og vandet ved slusen i Hvide Sande. I huset er der plads til 6 personer, som kan nyde alle moderne bekvemmeligheder. De to badeværelserne byder på gode wellness muligheder, med bruser og sauna. Fra det ene soveværelse har I ligesom i stuen, et stort panoramavindue mod vandet. Her kan I ligge om morgenen og nyde solopgangen over fjorden, mens I ser sælerne fange fisk ved slusen. Der er ialt 3 soveværelser, 2 med dobbeltsenge og 1 med 2 enkeltsenge. I bryggerset, der ligger i forlængelse af garagen, finder I en vaskemaskine, tørretumbler, ekstra fryser og en håndvask.
I sommerhuset er der kabel-tv med mange tyske og skandinaviske kanaler og naturligvis gratis trådløs fiber internetforbindelse.
Udendørs
Fra den sydvendte terrasse kan I det meste af dagen nyde solen og den helt fantastiske udsigt. Der er ikke mange meter til vandkanten ved fjorden. Imellem selve huset og garagen, er der en gårdhave, som er helt privat. Her kan I opholde jer helt uforstyrret.
Beliggenhed
Med kun få meter til vandet og få minutters gang til centrum af Hvide Sande, er dette sommerhus perfekt til afslappende ferier hele året. Bilen kan man lade stå i garagen hele ferien for man bor indenfor gå- og cykelafstand til både byen, stranden ved Vesterhavet og det hyggelige havnemiljø.
Lystfiskervenligt
Med sine fine faciliteter i bryggerset, som f.eks. fiskerenseplads og ekstra fryserkapacitet er huset velegnet til lystfiskere. Derudover har I fantastiske fiskemuligheder lige uden for døren, ved slusen i Hvide Sande. Her kan i sæsonerne fanges makrel, sild, fladfisk og hornfisk.