Feriehus med skønne udsigtsterrasser ved Ringkøbing Fjord
Hus-ID: 503Dette charmerende feriehus er ideelt til jer, der kan lide at slappe af i solen med udsigt til masser af natur. Feriehuset ligger nemlig højt i landskabet på fjordsiden i Sønder Haurvig, og fra stuen og den sydvendte terrasse har I en pragtfuld panoramaudsigt over klitlandskabet, der strækker sig mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.
Indendørs
Feriehuset emmer af klassisk sommerhuscharme, og inden døre kan I indtage et hyggeligt, lyst opholdsområde, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen. Køkkenet byder på alt ønskeligt udstyr, og retterne serveres let ved spisebordet i stuen, hvor der også er et sofaarrangement og tv. Store vinduespartier åbenbarer den pragtfulde udsigt til naturen, og når aftenen falder på, kan I hygge med brætspil og varm te, mens ilden knitrer i brændeovnen. Feriehusets tre soveværelser giver sovepladser til fem voksne eller fire voksne og to børn. Badeværelset er indrettet med bruseniche og vaskemaskine, og som en fin detalje byder feriehuset på wi-fi.
Udendørs
Med terrasser mod syd og nord er her rig mulighed for at nyde fridagene under åben himmel, og den sydvendte har sol dagen lang og god plads til at grille. Herfra er udsigten til klitlandskabet og Haurvigs gamle sømærke på bavnehøjen spektakulær. Grunden måler næsten 1,2 hektar med uberørt natur, så I har masser af plads omkring jer og ingen tætte naboer.
Beliggenhed
Klitheden inviterer til lange gåture gennem naturen, og står I tidligt op, kan I opleve områdets rige dyreliv med rådyr, harer, ræve og rovfugle på jagt. L ægger i vejen omkring Vinterlejet, kan I opleve en idyllisk, maritim atmosfære ved den lille fjordhavn. Samtidig har I gåafstand til den langstrakte sandstrand ved Vesterhavet. Området byder på ridecenter, og en cykelsti skærer gennem landskabet og inviterer til udflugter på den tohjulede. Køreturen til surfpladsen syd for Hvide Sande tager under ti minutter, og i Hvide Sandes centrum finder I et væld af spændende butikker og gode spisesteder.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.