Logo_Web

Moderne husbåd med unik placering ud mod Ring­kø­bing Fjord

Hus-ID: 789
Mamrelund 31, Hvide Sande Strand og By
4 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
1 stk husdyr

Smukke so­l­op­gan­ge, duften af frisk fjordvand og sagte bølgeskvulp. I får sti­mu­le­ret sanserne og kommer tæt på naturen, når I holder ferie på denne moderne husbåd fra 2020. Den ligger fast forankret ved en af Mam­re­lunds bedste bådpladser med en skøn udsigt over Ringkøbing Fjord og kort gåafstand til Hvide Sandes bymidte.

Indendørs

En ferie her bliver med garanti uforg­lem­me­lig – for selv hvis I ikke rører jer ud af pletten, kan I se frem til en an­der­le­des og særdeles naturskøn oplevelse. Det er noget særligt at bo med vand til alle sider og blive vugget i søvn af bådens vuggende bevægelser, og gennem vinduerne har I det flotteste vue over fjorden og havnen. Inden døre er stue og køkken forenet i et skønt op­holds­rum med stilfuldt møblement og fladskærm med Chro­mecast. Hvis I ikke trænger til tv’ets adspre­del­se, kan I lade jer betage af den evigt vekslende udsigt, som det østvendte pa­nora­mavin­due åbenbarer. En lille entré med skabs­plads og et badeværelse med bruser rummer husbåden også, og endelig byder planløsningen på to gode soveværelser med plads til fire personer.

Udendørs

Fra stuen kan I åbne terrassedøren mod øst, hvis I lige vil mærke tem­pe­ra­tu­ren eller trække frisk luft. Vil I opholde jer ude i det fri, kan det anbefales at tage trappen op til den 60 m2 store tag­ter­ras­se, for her har I masser af plads og et 360 graders pa­nora­ma­vue over de maritime om­gi­vel­ser. For jer, der elsker at sove under åben himmel, er der et indbygget shelter i forlængelse af terrassen – den sørger for øvrigt for læ, hvis vinden blæser frisk fra nordvest på en solrig dag.

Be­lig­gen­hed

Husbåden ligger i udkanten af havneområdet i Mamrelund ud mod Ringkøbing Fjord. Her kan I følge med fra første parket, når fjord­fi­sker­ne sejler ud i deres joller efter dagens fangst, og der er god chance for at se sæler og vilde fugle tæt på båden. Vil I gå tur, kan I følge fjord­s­tien langs med kysten, og I kan også bevæge jer ind gennem byen, indtil I når Ve­ster­ha­vet og Hvide Sandes skønne sydstrand. Mamrelund ligger tæt på bymidtens butiksliv og de lækre re­stau­ran­ter, og havnen med de gode fi­ske­plad­ser er også lige i nærheden. Både havet og fjorden byder på fan­ta­sti­ske surfspots, og hvis I med­brin­ger cykler, kan I begive jer ud i Holmsland Klits smukke landskab.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

4 voksne
1 stk husdyr
2 stk Antal etager i lejemålet
60 m² Hus
Bygget i 2020
Fjor­dud­sigt
60 m² Grunda­re­al
Udsigt over landskab

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken-alrum
Soverum : 2

Afstande

1 m til kysten
200 m til re­stau­rant
14,0 km til golfbane
1,5 km til svømmehal
1 m til fjorden

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Nyt billede på vej-caveat.jpg

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem hav og fjord.

Feriepartner Hvide Sande