Beskrivelse
Dette sommerhus er perfekt til den store familie, her er god plads til 8 voksne og 2 hunde, der værdsætter en god beliggenhed i et roligt og smukt naturområde kun 300 fra stranden.
Indretning
Huset er totalrenoveret i 2021 og I træder direkte ind i en lille forgang der ligger i forlængelse af det lyse og funktionelle køkken, som har alt i udstyr, så tilberedning af gode middage i ferien er nemt for alle. Fra køkkenet er der åben adgang til den store stue med lyse trægulve og loft til kip. Her er en hyggelig sofagruppe med gode lænestole, spisebord og fladskærms-TV. Nyd udsigten ud til landskabet eller lad fantasien få frit løb, når du kigger på flammerne fra Bio-pejsen, der hænger på væggen. Fra stuen er der adgang til en dejlig sydvestvendt terrasse der er delvis overdækket. De fire gode soveværelser, er udstyret med gode boksmadrasser. Heraf 2 dobbeltsenge, en ¾ seng og et værelse med to enkeltsenge. I alle soveværelser er der trægulve og mulighed for opbevaring af tøj. Her er et flot nyrenoveret gæstetoilet med gulvvarme og et nyt lækker wellnessbadeværelse med flisegulv, wc, bruser, gulvvarme, spa, vaskemaskine og adgang til sommerhusets store dejlige sauna.
Der er gratis trådløs fiber-internetforbindelse i sommerhuset samt energibesparende varmepumpe.
Udendørs
Mod sydvest er der en stor delvist overdækket terrasse med havemøbler en grill og liggestole. Her er lavet fin afskærmning mod vest, så man kan sidde og nyde en sommeraften i læ fra vinden, der ofte blæser fra nordvest. Fra terrassen er der en fantastisk udsigt over det tilstødende naturareal og ikke langt mod øst er Vest Stadil Fjord hvor et fantastisk fugleliv kan iagttages – så husk en kikkert hvis dette har din interesse. På den store naturgrund ved sommerhuset er der et gyngestativ til familiens børn. Og her er også god plads til familiens hund.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende på Klægdalen i det rolige område Houvig, der ligger ca 5 km nord for Søndervig. Her er kort gåtur gennem klitterne på kun 300 meter til den dejlige og hvide badestrand ved Vesterhavet. Sommerhuset ligger med direkte sydvendt udsigt til et stort fredet naturareal. Herfra også en lille gåtur til Vest Stadil Fjord. Området er perfekt for feriegæster der ønsker fred og ro, men som samtidig gerne vil have gode indkøbsmuligheder indenfor kort køreafstand. Søndervig ligger blot 5 km. fra huset og her er der et stort helårsåbent supermarked, samt masser af specialbutikker, spisesteder og fritidsaktiviteter.