Logo_Web

Moderne feriehus med wellness og sydvendt ter­ras­se­mil­jø

Hus-ID: 329
Gammeleng 28, Nr. Lyngvig
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
2 stk husdyr

Dette feriehus byder på masser af moderne komfort, og I kan glæde jer over et skønt wel­l­nes­s­rum med spabad og sauna. Udelivet kan nydes på et stort, ugeneret ter­ras­se­miljø mod syd, og fra grundens klit har I en pragtfuld udsigt fra Ringkøbing Fjord i øst over Nr. Lyngvigs bakkede klit­land­skab til klitrækken ved Ve­ster­ha­vet, hvor Lyngvig Fyr troner flot.

Indendørs

Fe­ri­e­hu­sets op­holds­af­de­ling består af et stort, åbent rum, hvor køkkenet og stuen glider i ét, og hvor vin­du­es­par­ti­er fra gulv til loft lukker masser af naturligt lys ind. Køkkenet byder på alt ønskeligt udstyr inklusiv opvaske­ma­ski­ne, og retterne serveres let ved spi­se­bor­det. Den re­ste­ren­de del af stuen er indrettet med et so­faar­ran­ge­ment med tv samt en hyggelig krog med lænestole, så I har både mulighed for at hygge med en spændende film eller trække jer lidt tilbage med en god bog. Stem­nin­gen får et ekstra skud hygge, når ilden knitrer i brændeovnen, og var­me­pum­pen holder en behagelig tem­pe­ra­tur. Fe­ri­e­hu­sets tre soveværelser byder på sen­ge­plad­ser til seks personer, og fe­ri­e­bo­li­gen fuldendes af det store badeværelse. Her sikrer vaskesøjlen, at I har rent tøj gennem hele ferien, og med bru­se­ni­che, spabad og sauna får jeres feriedage masser af wel­l­nes­sfak­tor.

Udendørs

Udelivet kan nydes i fulde drag på ter­ras­se­miljøet, der består af en åben terrasse mod øst samt en delvist overdækket terrasse mod syd. Den østlige ligger i læ af huset, og her kan I nyde dagens tidlige sol. På den sydvendte har den overdækkede del læmur mod vest, og her har I det oplagte sted at servere dagens måltider. Den åbne del afskærmes af frodig beplantning, og det er et skønt sted at slikke sol i lig­ge­sto­le­ne. Et lille ha­ve­styk­ke med gyn­ge­sta­tiv giver familiens yngste plads til leg, mens resten af grunden er udlagt som na­tur­grund. Går I helt til tops på klitten, kan I nyde den spektakulære udsigt over Holmsland Klit.

Be­lig­gen­hed

Området byder på uspoleret, vestjysk natur, og I kan bruge fe­ri­e­da­ge­ne på lange, friske gåture eller naturskønne cy­ke­lud­flug­ter. På de lune som­mer­da­ge er Ve­ster­ha­vet det ideelle sted at nyde den lange, brede sand­strand og en afkølende dukkert, mens havet i ydersæsonerne viser tænder, når vinden blæser og havskum­met fyger over sandet. Her er gode forhold for lyst­fi­ske­re samt kite- og windsur­fe­re, og ved Søndervig finder i både golfbane og tropisk badeland, mens Hvide Sande byder på en hyggelig, maritim atmosfære, gode spi­se­ste­der og spændende butikker.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
120 m² Hus
Bygget i 1993
Delvis renoveret i 2003
Fjor­dud­sigt
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue
Wellness- / fit­nes­s­rum

Afstande

500 m til kysten
4,4 km til re­stau­rant
9,5 km til golfbane
4,4 km til svømmehal
500 m til fjorden

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

  • Vand inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Nyt billede på vej-caveat.jpg

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem hav og fjord.

Feriepartner Hvide Sande