Hyggeligt feriehus på 90 m2 med god plads til 6 personer på stille sidevej.
Hus-ID: 3389Hyggeligt feriehus på 90 m2 med god plads til 6 personer på stille sidevej. Masser af terrasseplads på 3 sider af huset.
Indendørs
Fra det overdækkede indgangsparti går du direkte ind i køkken-alrummet. I køkkenet er der også en opvaskemaskine og god plads til at lave mad sammen og med mulighed for at snakke med familien i spiseafdelingen. Der er en hyggelig nedsænket stue, hvor man kan hygge sig med ild i brændeovnen.
Stueafdelingen giver mulighed for hygge med spil eller afslapning foran TV-et. Der er fiberbaseret internet. Fra stuen kan man gå ud på den store terrasse, der er delvis overdækket og med god læ mod vestenvinden.
Der er et badeværelse med toilet, bruser og vaskemaskine.
Der er 3 soveværelser. Et med køjeseng til de børn og unge mennesker. Et stort soveværelse med dobbeltseng og endelig 4 senge i det sidste værelse. De 8 sengepladser giver gode muligheder for de 6 personer, at fordele sig, som man synes bedst om.
Udendørs
Der er store træterrasser, hvoraf en er delvis overdækket og med god plads til både grill og siddepladser til hygge og spisning.
Der er terrasser til at nyde morgensolen mod øst, til solbadningen mod syd og endelig en lille terrasse mod vest, hvor man kan sidde og nyde solnedgangen.
Der er sandkasse til de små og flaget kan man finde inde i huset og hejse i flagstangen. (husk at tage det ned om natten)
Beliggenhed
Sommerhuset ligger på Fyrmarken for enden af en lille sidevej og dermed uden larm fra gennemgående trafik.
Fra terrassen og grunden er der en fantastisk udsigt til Lyngvig Fyr, som er det lokale vartegn. Der er heller ikke langt til Nr. Lyngvig havn, som er en hyggelig lille fjordhavn ved Ringkøbing Fjord, hvor børnene kan hygge sig med at fange krabber eller bade i det lave fjordvand.
Havnebyen Hvide Sande ligger kun en kort cykeltur på 5 km. mod syd ad enten cykelstien langs landevejen eller den smukt beliggende sti, der løber gennem klitterne helt fra Hvide Sande til Søndervig 8 km. mod nord. Der er flere fiskesøer på Holmsland Klit, golfbane i Søndervig, masser af butikker og sandstrand med livreddere i sommerperioden i både Hvide Sande og Søndervig. I kan også dyrke vandsport på kabel vandski parken eller surf pladsen i Hvide Sande.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.