Logo_Web

Dejligt sommerhus med udespa på den fan­ta­sti­ske na­tur­grund

Hus-ID: 6600
Bjerregaardsvej 128, Bjerregård
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Bjerregårdsvej 128 er den skønneste ferieoase for jer, der trænger til at slappe af og nyde livet i ugenerede om­gi­vel­ser. Dette dejlige sommerhus er udstyret med indendørs sauna og udendørs spabad, og så ligger det helt ufor­styr­ret i en gryde, så I har læ, sol og fuldendt fred på den store grund.

Indendørs

Det er næsten ikke til at se huset ude fra vejen, for na­tur­grun­den er skærmet af store træer. Fra indkørslen fører en trappe op til huset, der byder jer velkommen indenfor i dejligt lyse og ind­by­den­de rammer. Et moderne køkken er forenet med stuen, hvor I kan sætte jer godt til rette i so­faaf­de­lin­gen eller samles ved spi­se­bor­det nær brændeovnen. Med til badeværelset hører en sauna, hvis I drømmer om at bruge ef­ter­mid­da­gen på wellness – og ellers kan I sætte jer ud i udestuen, hvor I kan nyde det smukke sollys og udsigten til grunden. Sidst på dagen, når det er ved at være tid til at sige godnat, kan I se frem til at sove længe på som­mer­hu­sets tre gode soveværelser.

Udendørs

Udestuen er skøn, men når solen står højt på himlen, vil I for­ment­lig hellere rykke helt ud i det fri på den store og læfyldte terrasse, der breder sig mod syd. Her er der lig­ge­sto­le og havemøbler af god kvalitet, og takket være det udendørs spabad er det ikke kun på som­mer­da­ge, at I får glæde af udea­re­a­ler­ne: Under stjer­ne­him­len om aftenen eller på en klar vinterdag føles det også fan­ta­stisk at slappe af med et varmt bad. Til børnene er der gyn­ge­sta­tiv, og uanset hvor I opholder jer, kan I nyde, hvor afskærmet grunden er.

Be­lig­gen­hed

I kan nemt få en stor del af ferien til at foregå i som­mer­hu­set og på den fan­ta­sti­ske terrasse, men der er også god grund til at udforske Bjerregård og omegn. Det hyggelige som­mer­hu­s­område ligger i den sydlige ende af Holmsland Klit, så I bor tæt på både Ringkøbing Fjord og Ve­ster­ha­vet. I har en dejlig gåtur til stranden, og der er heller ikke langt til Bjerregårds helårsåbne købmand. Få kilometer mod syd finder I feriebyen Ny­min­de­gab, og det kan bestemt også anbefales at tage den flotte køretur op ad Holmsland Klit til Hvide Sande – for eksempel for at fiske, surfe og købe havfriske lækkerier fra hav­ne­by­ens røgerier.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.

Andre faciliteter

6 voksne
104 m² Hus
Bygget i 1985
Renoveret i 2015
Elvarme
Var­me­pum­pe

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

500 m til kysten
5,7 km til re­stau­rant
30,0 km til golfbane
15,0 km til svømmehal
500 m til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Nyt billede på vej-caveat.jpg

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem hav og fjord.

Feriepartner Hvide Sande

Lokale op­le­vel­ser i Hvide Sande

Billede På Vej

Jyl­landsakva­ri­et

I den au­ten­ti­ske og levende havneby Hvide Sande finder du Jyl­landsakva­ri­et, hvor du tørskoet kommer helt tæt ind på havets verden. Akvariet er indrettet i en tidligere fi­ske­fa­brik, og gør indtryk fordi både genbrug af maritime ar­te­fak­ter, historie og livet under van­d­over­fla­den smelter sammen i én sanselig ud­stil­ling, med duften af saltvand i luften.

Rundt omkring i ud­stil­lin­ger­ne kan du opleve genbrugte red­skabs­sku­re, driv­tøm­mer, gammelt bolværk og moletræ, en fjord­jol­le, og andre fine ting og genstande der stammer fra fi­ske­ri­ets stor­heds­tid, som tilsammen skaber en autentisk og stem­nings­fuld ramme.

Aktivitet hos Sportsfiskercenteret i Hvide Sande

Sport­s­fi­sker­cen­te­ret

Sport­s­fi­sker­cen­te­ret ved af­van­dings­slu­sen i Hvide Sande er et oplagt sted at prøve lykken med fi­ske­stan­gen under din ferie i sommerhus. Her kan både du og familiens mindste få en hyggelig og aktiv oplevelse ved vandet uanset om du er erfaren lyst­fi­sker eller prøver det for første gang.

Området omkring slusen, havnen og molerne er kendt som et af de bedste fi­ske­ste­derVe­st­ky­sten. Her har du gode chancer for at fange bl.a. sild, hornfisk og makrel, og der er næsten altid liv langs vandet, hvor lyst­fi­sker­ne står side om side og håber på at få noget på krogen.

Lokale oplevelser i Hvide Sande