Sommerhus i hjertet af Liseleje tæt på strand og natur
Hus-ID: 1326-NSommerhus i hjertet af Liseleje helt tæt på strand og natur
Hyggeligt og autentisk sommerhus centralt i Liseleje - tæt på stranden, byen, skoven, legepladsen. Perfekt udgangspunkt hvad enten I vil slappe af og nyde ferien i et område med mere sol en gennemsnittet eller bruge områdets mange aktivitetsmuligheder og fantastiske natur!
Velkommen indenfor
Huset ligger fredeligt, men rent faktisk kun et stenkast fra Liseleje - som er en rigtig hyggelig lille strandby med alt man drømmer om - købmand, bager, iskiosker, restauranter og butikker. Når du træder ind i entréen, mødes du af en varm og autentisk atmosfære, der straks får dig til at føle dig hjemme. Stuen har en stor, lys sofagruppe med tv, brændeovn og adgang til vestvendt aftenterrasse. Huset har i alt tre dobbeltsenge og to køjesenge fordelt på to soveværelser og et aflukke til stuen.
Køkkenet er fuldt udstyret med moderne inventar og med lys spiseplads med adgang til sydvendt terrasse med spiseplads og grill. Der er separat badeværelse med brusekabine og separat gæstetoilet. Hele huset er lyst og personligt indrettet. Wi-Fi, opvaske- og vaskemaskine, mørklægningsgardiner, aircon – ALT det praktiske er på plads, så man kan fokusere på at slappe af og holde fri.
Nyd livet udenfor
Grunden på 788 m² ligger ugeneret, med mange kroge med både sol og skygge mellem frugttræer og grønt. Masser af plads til boldspil og leg, afslapning og fordybelse. Der er solsenge til afslapning, flere udendørs spiseområder og grill på sydvestvendte terrasse med læ og sol hele dagen og parasoller, gør det oplagt at flytte middagen udenfor. Den udendørs bruser med varmt vand er et hit efter morgendukkerten i havet 2 min fra huset. Der er plads til flere biler indkørsel. Haven kan lukkes af med hegn, hvis man vil have styr på småbørn. Huset er populært og ideelt til ferie for en lille rolig familie, hvor både børn og voksne kan nyde de skønne omgivelser. Cykler kan typisk lejes på campingpladsen, hvis man ikke selv medbringer.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Kun 300 m fra døren ligger Liselejes børnevenlige strand med fint sand og lavt vand – med livredder i sommermånederne. Stranden er blandt de smukkeste i Danmark, fuld af klitter og rummer uendelige gåture langs vandkanten. Liselejes prisbelønnede naturlegeplads Havtyren og iskiosken med Liselejeland ligger halvvejs.
Liseleje ligger i et Natura 2000-område med kilometervis af vandre- og cykel- og mountainbikeruter gennem plantager, heder og stier langs kysten med udsigt over Kattegat eller i det store skovområde, som huset ligger helt op til. Området byder også på fantastisk golf i Frederiksværk ca. 4 km væk. Surfcenteret i Lynæs er også enormt populært, hvis man vil lære at surfe.
Med Liseleje som base har du også hele Nordsjælland inden for rækkevidde: Kronborg, Frederiksborg Slot, Louisiana, havnebyerne Hundested, Gilleleje og Hornbæk, og for børnefamilier Den Blå Planet, Tivoli og Bakken ved København ca. 50 mins kørsel væk.
Udlejer ønsker at tage hensyn naboer i perioden, hvor huset udlejes, og huset er derfor ikke egnet, hvis man ønsker et sted til til fest og ballade, da der ikke må derfor ikke larmes i haven efter kl. 22, og højtalere må generelt ikke må bruges udendørs. Husdyr og rygning ikke tilladt.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Vand inklusiv











