Lyst og indbydende sommerhus på en åben grund med fantastisk udsigt.
Hus-ID: FJ4000
Nyder du også at kigge på en fantastisk solnedgang, være tæt på vandet og have mulighed for shopping, alt sammen indenfor 20 km, så er dette stedet at tilbringe ferien sammen med familien.
Velkommen indenfor.
Sommerhuset der står som nyt, blev renoveret i 2019 og fremtræder lyst og indbydende. I den rummelige stue med åbent køkken er der skabt dejlige og hyggelige omgivelser, hvorfra man i fulde drag nyder den storslåede panoramaudsigt over Isefjorden, alt mens du står og hygger om dagens måltid. Sæt dig foran brændeovnen, hyg jer med en god bog, eller en god snak mens ilden knitrer, eller spil et godt brætspil ved spisebordet. Uanset hvad I vælger – så er I sammen.
I huset er der desuden 3 dejlige lyse soverum, det ene med køjeseng til børnene indrettet med legetøj og børnestemning. Skal I forkæles lidt ud over det sædvanlige, så hop i spa-badet med plads til to personer, og efter nydelsen af boblerne, så er det tid til en tur i den tilknyttede sauna.
Nyd livet udenfor.
På den store terrasse lige udenfor stuen kan sommeraftenerne nydes mens duften fra grillen blander sig med fjordens skiftende udtryk – og udsigten til Holbæk, Orø og Odsherred.
Sæt jer til rette med et godt glas vin, eller en kop kaffe alt imens der er mulighed for aktivitet på den store græsplæne. I skuret findes der forskellige redskaber til leg (stangtennis, kroket mm.), og der er et hyggeligt legehus til børnene.
Tag en lille gåtur ned over de fredede arealer til vandet, hvor grundejerforeningen om sommeren opstiller badebro. Det lave vand er børnevenligt og indbyder desuden til surfing eller en tur i egen medbragt kajak. Er det et par timer med fiskestang der trækker, så er der gode fiskemuligheder, og bag skuret på grunden findes stålbord og vand, hvor fangsten kan gøres klar til tilberedning i ovnen eller på grillen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
I skal selvfølgelig rundt og udforske alle de fantastiske ting Hornsherred og Nationalpark Skjoldungernes land byder på: Slotte, naturområder, museer og de mange lokale spisesteder med dejlig varieret mad af høj kvalitet. Mod nord kan nævnes Selsø Slot, Jægerspris Slot, Willumsens Museum, Færgegården Egnsmuseum. Tag en tur ud i naturen oplev Jægerspris Nordskov med de tre ege (over 1000 år gamle). Nyd Fjordstien på cykel rundt om Isefjorden- der med sine mere end 275 km snor sig i varierede landskaber forbundet med de 4 færger, som bla. tager jer over Orø . Fjordstien kan også taget i mindre udflugter.
I nærområdet kan nævnes: Ejby Ådal – Ryegård Skov- Munkholm-Egholm slot og skov.
Sydover kan man nyde: Vikingeskibsmusset i Roskilde- Sagnlandet i Lejre og dejlige Cykel og vandreruter i Skjoldungernes land
Trænger man til en dag med shopping – har I Frederikssund, Holbæk samt Roskilde indenfor 20 km radius - alle med sine attraktioner, gode indkøbsmuligheder og dejlige spisesteder, København nås på mindre end 1 time i bil,
Når ferien er slut, vil du allerede glæde dig til næste års ferie i dette dejlige hus og område.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Anbefalinger fra Sommerhusejer
Ejer anbefaling af sommerhus FJ4000
”Sikke en fred i sjælen, man finder i jeres stue…….!”
Ja, det er også det vi gør!
At kunne se langt og frit, se himmel, vand og skov, at følge med i færgernes kommen og gåen og sejlbådenes glid i vandet.
At opleve det skiftende lys over fjorden - hele året - i al slags vejr, og ikke mindst de mange unikke solnedgange!
At se egernet hoppe hen over terrassen, se fasaner smutte ud og ind mellem buskene og mågerne stampe i jorden efter regnorm,
At se fugletrækkene på himlen, og småfuglene i haven.
Alt imens vi nyder livet på terrassen eller stuens lys og varme - eller går en tur ned til vandet og slår smut med en sten og måske tager en dukket fra badebroen.
Gåturen kan fortsætte langs fjorden til et andet lille sommerhusområde og videre ud til kornmarker og gravhøje, ned til Vellerup Vig. Eller bilen kan bringe os til en gåtur i Ejby Ådal eller Ryegård skov få kilometer borte.
Allerede på vejen til vores lille sommerhusområde i det frie, åbne land, nyder vi det bakkede, snoede sjællandske landskab gennem små landsbyer med gamle bindingsværkshuse og med glimt til fjorden. Forventningen stiger!
Det er derfor vi nyder at komme i vores sommerhus.
Og det vil vi gerne dele med andre!
Johannes og Jette Skårhøj
4.12. 2025
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv
Vand inklusiv



