Dejligt, klassisk sommerhus med et skønt uderum
Hus-ID: FJ1401
Velkommen indenfor
-i dette dejlige feriehus. Huset har køkken-alrum ud i et med brændeovn til at give en hyggelig varme og atmosfære på en kølig dag. Huset har 2 soveværelser samt en soveplads til udestuen. Man er tæt sammen på den velindrettede plads, både under måltiderne og når der bare skal hygges, leges og spilles kort i de bløde møbler. Bemærk TV,et er i soveværelset.
Nyd livet udenfor
-på husets store terrasse som altid har læ på en af siderne.Her står også kuglegrillen hvorpå bøfferne kan tilberedes medens der slappers af på solsengen eller med et glas kold rosévin i lænestolen. Haven er indrettet med både trampolin, og gynger ligesom havens græsplæne er velegnet til et spil petanque eller kroket.
Kom tæt på lokale oplevelser
Tag en tur til stranden ved enten Isefjord eller Roskilde Fjord, kun få minutter fra sommerhuset. I Kulhuse er der sandstrand tæt ved havnen, hvor Columbus-færgen kan bringe jer til Nordsjælland, eller man kan lege på ”skibet” Dorette ved Kulhuse havn. Gå en tur i Nordskoven, hvor udflugtsmålet med den medbragte madpakke kan være de Tre Ege, som har en livshistorie der går mere end 1000 år tilbage. I Jægerspris kan I besøge Jægerspris slot og gå en tur i slotsparken, se Grevinde Danners gravsted og slutte turen af med en is i et af Danmarks mest populære ishuse. Der er i området mange muligheder for at vandre eller tage en cykeltur på bl.a. Fjordstien, som bringer dig langs fjorden og ind i Hornsherreds landskaber. Fjordstien er 230 km lang og byder på smukke udsigter og varierede stier, velegnede både for cyklister og vandrere.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Forbrug inklusiv