Beskrivelse
Indendørs
Vi har her fornøjelsen af, at byde velkommen til en rigtig naturperle med ægte sommerhusstemning. Her er plads til hele familien inklusiv jeres firbenede venner. Indvendig rummer sommerhuset alt, hvad du skal bruge til en god sommerhusferie. Køkkenet er lyst og venligt med opvaskemaskine. Sovepladserne fordeler sig på et værelse med dobbeltseng, et værelse med en dobbelt sovesofa samt 2 sovepladser i alkove i stuen. Badeværelset er med brus, vaskemaskine og tørretumbler.
Udendørs
Sommerhuset er beliggende i skøn natur med flot udsigt over landskabet. Haven er indhegnet, hvilket er et stort plus, hvis I har jeres hund med på ferie. Stor terrasse, hvoraf en del er overdækket. Havemøbler og liggestole til rådighed.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende tæt på Mols Bjerge, hvor I finder en fantastisk natur og mange gode vandreruter. Ca. en halv times kørsel fra sommerhuset når I Ebeltoft, hvor I kan shoppe i gågadens mange hyggelige butikker eller tage en frokost på en af de mange restauranter. Den gamle bydel oser af nostalgi med sine brostensbelagte gader. Vi anbefaler også et besøg på Fregatten Jylland, som ligger i Ebeltoft vig. Og glem endelig ikke at besøge naturnationalpark Mols Bjerge.
Velkommen til det skønne Djursland.