Beskrivelse
Indendørs: Huset er rummeligt og godt indrettet, så praktik og hygge fint går ”hånd i hånd”. Alt er nyt og lækkert. Du kan hygge dig i spabad både ud og inde, nyde saunaens dejlige varme eller tage en god match i billard, air hockey eller bordtennis i aktivitetsrummet, når du og familien kommer hjem fra Djurslands mange gode oplevelser. Her er hele 7 dejlige soveværelser – 6 værelser med dobbeltsenge, der kan laves til enkeltsenge samt 1 værelse med 4 gode køjer. Lækkert samtalekøkken med gode faciliteter – blandt andet 2 ovne, så en hyggelig familiebagedyst er oplagt, ligesom du kan glæde dig til duften af dejlige og nemme ovnretter. Køkkenet er åbent til spisepladsen, hvor der er plads til alle. Stue med behagelige møbler, hvor du kan slappe af, inden du skal ”give den gas” i aktivitetsrummet, hvor der udover billard, bordtennis og air hockey også er tv og PlayStation. 2 skønne badeværelser – det ene med stort spabad og adgang til indbydende sauna. Endeligt bryggers med vaskemaskine.
Udendørs: Fliseterrasse omkring hele huset, så der er fine muligheder for at finde en dejlig solplet. Slap af i liggestolene, grill og nyd maden under parasollen og slut dagen med at tænde op i den udendørs spa, så den er klar til at hoppe i, når solen går ned. Måske er du vinterbader, der godt kan lide en kold dukkert i det friske hav, der blot ligger 400 m fra huset, inden du sætter dig i spaen. Resten af grunden er stort set græsplæne, der egner sig fantastisk godt til boldspil og andre udendørslege. Være opmærksom på, at med formål om at undgå frostskader på badet, må Vildmarksbadet ikke benyttes ved temperaturer under 3°C!
Beliggenhed: Skovgårde Strand er et roligt område nogle kilometer vest for Fjellerup Strand. Et gammelt fiskerleje, som i dag er et attraktivt ferieområde ved Norddjurslands kyst. Stranden er meget børnevenlig har blåt flag og her er liv og glade dage. På stranden er der klitter og gryder samt lavt vand og sandbund. Naturen i og omkring Fjellerup er fantastisk og varieret med mange vandrestier og mindre veje, som er ideelle til cykelture. Langs kysten er der gode muligheder for lystfiskeri. Af seværdigheder nær Fjellerup kan nævnes Mejlgård Slot, stendysserne ved Tustrup og Gl. Estrup Landbrugsmuseum. Fra huset er der ca. et kvarters kørsel til Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland og ca. 1/2 times kørsel til den hyggelige købstad Grenaa, hvor du b.la. finder Kattegatcentret.