Velholdt sommerhus med spa-bad tæt på Ebeltoft
Hus-ID: 84197Velkommen indenfor
Ikke langt fra Ebeltoft ligger dette hyggelige og velholdte feriehus, hvor feriestemningen indfinder sig lige så snart døren går op. Her kommer du ind i en lys og indbydende stue med dejlige detaljer som brændeovn og varmepumpe – perfekt til både kølige aftener og rolige stunder efter en dag ved stranden. Det funktionelle køkken ligger i åben forbindelse med stuen og byder blandt andet på opvaskemaskine, så I kan læne jer tilbage og bare nyde ferien.
Huset har et dejligt badeværelse med spa-bad, samt et ekstra gæstetoilet med både vaskemaskine og tørretumbler – praktisk, når strandture og sommerdage giver ekstra tøj i kurven. Husets fire gode værelser fordeler sovepladserne behageligt, og til de mindste feriegæster står både høj stol og barneseng klar.
Når der skal slappes af foran skærmen, kan du nemt caste egne tv- og streamingtjenester via Chromecast/Apple TV fra din egen mobil eller tablet.
Nyd livet udenfor
Udenfor venter en skøn naturgrund med stor græsplæne, hvor både afslapning og leg får masser af plads. Flere terrasser med havemøbler inviterer til morgenkaffe i solen og lange sommeraftener med godt selskab.
Til aftenstunderne er der et hyggeligt bålsted – perfekt til snobrød, grillede pølser og den helt særlige duft af dansk sommer. De små feriegæster kan glæde sig til sandkasse, gynge, fodboldmål og trampolin, så der kan brændes god energi af.
På grunden finder du også et charmerende shelter til fri afbenyttelse. Her skal du blot selv medbringe liggeunderlag, da husets madrasser ikke må bruges.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Øer er et populært og stemningsfuldt ferieområde tæt på både skov og strand. Stranden har lavt vand og er ideel til familier, og du finder både sand og steder med en blanding af sand og sten. Er du til mountainbike, ligger der en udfordrende 13 km bane i området med forskellige sværhedsgrader.
Fra huset er der blot fem minutters kørsel til Ebeltoft Havn, hvor Glasmuseet byder på moderne glaskunst i særklasse. Her på havnen ligger også hyggelige spisesteder, mulighed for at købe friskfangede fisk og en stemning, der emmer af ferie.
I Ebeltofts brostensbelagte gader kan du gå på opdagelse i små butikker, caféer og naturligvis besøge Det Gamle Rådhus – byens mest ikoniske seværdighed, hvor par fra nær og fjern kommer for at blive viet.
Skal der lidt ekstra fart og eventyr på ferien, ligger både Kattegatcentret i Grenaa og Djurs Sommerland under en times kørsel fra jeres ferieadresse.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv






