Logo_Web

Poolhus fra 2020 - kun 250 meter til Fjellerup Strand

Hus-ID: 8876
Strandvejen 43, Fjellerup strand og by
16 gæster
5 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Velkommen indenfor

Forestil jer, at bilen triller ind ad indkørslen, og for­vent­nin­gen spreder sig mellem jer. Foran jer står det flotte, sorte træhus fra 2020 – moderne, ind­by­den­de og helt klar til at danne rammen om jeres næste ferie i sommerhus. Et sted, hvor både børn, voksne, familie og venner kan slappe af, lege og nyde tiden i hinandens selskab.

Inde i huset møder I det dejlige wel­l­nes­s­rum, hvor swim­m­ing­poo­len glitrer og kalder på både vandpjask og rolige svømmetag. Saunaen og spabadet giver jer den fulde spa­op­le­vel­se, og den direkte adgang til et badeværelse med toilet gør det ekstra nem – især når I kommer våde og glade op af vandet. Et ekstra badeværelse med puslebord samt både va­ske­ma­ski­ne og tørre­tum­b­ler giver ekstra komfort.

Køkkenet er lækkert indrettet med gode fa­ci­li­te­ter, så mad­lav­nin­gen bliver en hyggelig del af ferien. Rundt om det lange spisebord samles I til gode måltider, brætspil og grin, mens stuen med sin bløde so­fa­grup­pe og tv skaber det perfekte sted at slappe af efter dagens op­le­vel­ser. Herfra er der udgang til den dejlige terrasse, hvor fe­ri­estem­nin­gen rigtig får lov at folde sig ud.

Når kon­kur­ren­ce­ly­sten begynder at krible og det skal afgøres, hvem der skal lave morgenmad, så venter ak­ti­vi­tets­rum­met med både billard, bord­fod­bold og Nintendo Switch - Klar, parat, grin...

Når aftenen falder på, fordeler I jer i de fem skønne soveværelser - to med dob­belt­seng, to med to en­kelt­sen­ge og et værelse med fire køjer – ofte børnenes absolutte favorit. På hemsen finder I yder­li­ge­re fire madrasser, perfekt til de større børn eller ekstra gæster, der elsker at ligge side om side og hviske god­nat­hi­sto­ri­er, indtil søvnen tager over.

Alt i alt er dette et sommerhus, hvor feriefølelsen lander helt af sig selv – et sted fuld af hygge, nærvær og små stjer­ne­stun­der, I tager med jer længe efter, I er kommet hjem igen.

Nyd livet udenfor

Grunden ligger kun 250 meter fra den herlige ba­de­strand i Fjellerup og er plan og rummelig – perfekt til både leg og af­slap­ning. Børnene kan boltre sig i legetårnet, der har stor sandkasse som underlag eller hoppe på tram­po­li­nen, mens I voksne nyder solen og et fællesmåltid på den ugenerte gril­l­ter­ras­se. Der er masser af par­ke­rings­plads, så både biler og cykler har plads, og alle kan komme nemt til huset.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Fjellerup Strand er et char­me­ren­de, gammelt fi­sker­le­je midt i et at­trak­tivt ferieområde på Nord­djurslands kyst. Stranden er blåt flag-godkendt, børnevenlig og indbyder til lange dage med leg i sandet og vandpjask. Her mødes klitter, små gyder, lavt vand og fin sandbund – perfekt til hele familien.

Om­gi­vel­ser­ne byder på en varieret og smuk natur med van­dre­sti­er og mindre veje, der er ideelle til cykelture. Om foråret kan I nyde de gule raps­mar­ker og nyud­sprung­ne, lysegrønne skove, som skaber en helt særlig stemning. Lyst­fi­ske­re vil også finde rig mulighed for at få tid til ro og fangst langs kysten.

Fjellerup og området omkring byder på seværdigheder som Bund­garns­mu­se­um, Mejlgård Slot, De gamle sten­dys­ser ved Tustrup og så er der kræmmer­mar­ked i Fjellerup ikke at forglemme. Kun et kvarters kørsel fra huset ligger Nordens største for­ly­stel­ses­park, Djurs Som­mer­land, der har det med at finde på noget nyt hvert år. Få også en dejlig oplevelse i Kat­te­gat­cen­te­ret i Grenå, i Randers Regnskov eller på Kyst-og Fjord­cen­te­ret ved Randers Fjord. Med en times kørsel kan I udforske den sydlige del af Djursland med Ebeltoft og Mols Bjerge eller tage på en kultur- og shopping tur i Jyllands pul­se­ren­de og smilende hovedstad Århus.

Andre faciliteter

4 børn
12 voksne
Antal etager i lejemålet
182 m² Hus
Bygget i 2020
Indendørs Pool

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Hems
Køkken-alrum
Soverum : 5
Stue
Wellness- / fit­nes­s­rum

Afstande

250 m til kysten
250 m til re­stau­rant
10,0 km til golfbane
10,0 km til svømmehal
250 m til havet

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Djursland

Faelles Djursland

Ferie på Djursland er lig med oplevelser for alle, børnevenlige østvendte strande og storslået natur. Sæt dig i Danmarks hurtigste rutsjebane i Djurs Sommerland eller lad dyrene komme helt tæt på i Ree Park. Danmarks 2. største by, Aarhus, nås på under en time – her er der shopping for pigerne og fadøl langs åen for mændene - og regnbuen på AROS kunstmuseum giver den smukkeste udsigt over hele Aahus.

Feriepartner Djursland