Et herligt åndehul af et sommerhus, hvor naturens rytme sætter tempoet - 280 meter fra Fjellerup Strand
Hus-ID: 8868Velkommen indenfor
Lyset strømmer ind gennem de flotte ovenlysvinduer i stuen og fremhæver den dejlige, lette sommerhusstil. Her er istandsat med omtanke og ikke sparet på de opfindsomme detaljer – fra de hængende vinglas i loftet til små kreative løsninger, der gør hverdagen lidt sjovere. Køkkenet er både hyggeligt og opfindsomt lavet med opvaskemaskine og tre transportable kogeplader – to med induktion og én keramisk – så du kan tage madlavningen med ud på den overdækkede terrasse og bage sprøde vafler under åben himmel. Fra køkkenet fører en dør direkte ud på den herlige morgenterrasse, hvor dagens første kop kaffe kan nydes i ro og fred. Sommerhuset har to soveværelser: ét med en stor seng, hvor børnene kan falde trygt i søvn ved siden af forældrene, og ét med dobbeltseng. Badeværelset har vaskemaskine, så det er let at holde styr på ferievasken.
Nyd livet udenfor
Udenfor venter en naturgrund fuld af liv og små opdagelser – kun 280 meter fra stranden. Du kan slentre ad små stier, der bugter sig mellem vilde blomster og summende insekthoteller, finde en stille krog i hængekøjen, tænde op i bålpladsen eller overnatte under stjernerne i shelteren. Børnene kan lege i sandkassen eller gynge højt, mens resten af familien dyster i petanque. Overalt er der tænkt på at skabe små oaser, hvor natur, hygge og samvær går hånd i hånd.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fjellerup Strand er et historisk fiskerleje, beliggende i et attraktivt ferieområde ved kysten på Norddjursland. Stranden er særdeles børnevenlig med sit lave vand og sandbund, og den er tildelt det prestigefyldte Blå Flag. Her finder du idylliske klitter og små gyder, som indbyder til leg og afslapning. Naturen i og omkring Fjellerup er enestående og varieret. Området byder på mange vandrestier og små veje, perfekte til cykelture. Foråret bringer et betagende landskab med gule rapsmarker og nyudsprungne, lysegrønne løvskove. Langs kysten er der også gode muligheder for lystfiskeri. Blandt de nærliggende seværdigheder kan nævnes Mejlgård Slot, de imponerende stendysser ved Tustrup og Gl. Estrup Herregårdsmuseum. Fra sommerhuset er der kun cirka et kvarters kørsel til Nordens største forlystelsespark, Djurs Sommerland, og cirka en halv times kørsel til den charmerende købstad Grenå hvor du blandt andet kan opleve hajer, pingviner og mærkelige fisk i Kattegatcentret. Hvis du vil nyde en smuk køretur på knap en time, kan du udforske den sydlige del af Djursland med Ebeltoft og Mols Bjerge eller besøge Jyllands hovedstad, Århus. Hele Djursland har noget for en hver smag og pengepung - Fra skønne naturoplevelser til kulturelle seværdigheder, sjove oplevelser og dyreparker.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv